Nu er der snart valg til Byrådet og Regionsrådet. Så husk, at du kan få hjælp til at stemme på valgdagen 16. november, hvis du har brug for det.

Du kan f.eks. få læst stemmesedlen højt, og på mange valgsteder findes hjælpemidler i form af hæve-/sænkebord, LED-lampe og CCTV.

Du kan også få hjælp til at sætte krydset i stemmeboksen eller stemme uden for afstemningsstedet.

Brug for hjælpemiddel?
På vorses valgsider kan du se alle valgsteder og hvilke hjælpemidler, der er på det enkelte valgsted. Mangler du hjælpemidler på dit sædvanlige valgsted, kan du søge om at stemme et andet sted i kommunen. Ønsker du at benytte dig af denne mulighed, skal vi have din ansøgning senest 8. november kl. 12.

Stem uden for valglokalet
Hvis du ikke kan komme ind i valglokalet, kan du stemme udenfor, f.eks. i bilen. I skal blot give besked til valgstyreren på stedet, så kommer vi ud med stemmeseddel og en transportabel stemmeboks.

Brug for kørsel?
Ældre og svagelige borgere har mulighed for at blive kørt gratis til afstemningsstedet på valgdagen. Hvis du har brug for det, skal du give Kørselskontoret besked på tlf. 76 81 21 00 tast 4 senest 4. november.

Hvis du på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan møde op på valgstedet, kan du søge om at få lov til at stemme i hjemmet. Vi kører rundt og indsamler brevstemmer i hjemmene 10. november.

Stem med på valgdagen 16. november
Sidst opdateret: