Får du vand fra Randbøldal vandværk? Så skal du koge drikkevandet

Vandværket har i dag fundet enterokokker (1 pr. 100 ml) i vandet. Derfor anbefaler embedslægen, at du koger dit drikkevand. Anbefalingen gælder for de ca. 172 husstande, som er koblet op på vandværket.

Anbefal denne side:
Kog Drikkevandet

Vandet skal spilkoge i 1 helt minut. Hvis du bruger elkedel, skal du koge vandet op 2 gange med 2-5 minutters mellemrum. Du kan uden problemer drikke afkølet, kogt vand. Brug også afkølet kogt vand, når du skyller grøntsager og børster tænder.

Der skal også afkølet kogt vand i kaffemaskinen, fordi temperaturen ellers ikke bliver høj nok. Til gengæld kan du bruge vandet fra hanen, når du koger kartofler, pasta og lignende.

Du kan bruge din opvaskemaskine, som du plejer, men brug kogt vand, hvis du vasker op i hånden. Brug også kogt vand, når du tørrer køkkenbordet af og gør rent andre steder, hvor du håndterer madvarer.

Hvis du er kommet til at drikke vandet direkte fra hanen, er risikoen for at blive syg meget lille. Føler du dig dårlig, skal du kontakte din egen læge.

Hvis din husstand er tilsluttet vandværket, giver vandværksbestyrelsen dig direkte besked om koge-anbefalingeni et brev i postkassen eller i en mail.

Vandværket er i gang med at finde kilden til forureningen. Der er bestilt nye prøver af vandet. Og du vil løbende blive orienteret og får også besked, når vandet igen kan drikkes.

Enterokokker forekommer bl.a. i tarmkanalen hos mennesker og mange dyr. Hos personer med nedsat resistens kan enterokokker medføre betændelse i urinveje og galdeveje samt hjerteklapbetændelse. I vandet fra Randbøldal Vandværk er der fundet 1 pr. 100 ml. Kravet til drikkevand er, at det ikke må kunne måles i drikkevandet.

Når det igen er sikkert at drikke vandet fra vandhanen, melder vi det ud her på hjemmesiden og på kommunens sociale medier. Følg også med på Randbøldal Vandværks hjemmeside for yderligere information.

Her har du et link til Vejle Kommunes Facebookside.

Her har du et link til Randbøldal Vandværks hjemmeside.

Sidst opdateret: 29. november 2019