Fede sommeraktiviteter for børn og unge

Badminton i Spektrum, bagedag i håndværksbageri, vandleg ved fjorden, cykling for sjov i Give, koreansk karate i Jerlev, besøg i Gorillapark, film workshop, aktiv sommer i Egtved og eventyr i Jelling Skov. Over 100 aktiviteter!

Anbefal denne side:

Det er bare nogle af de mange aktiviteter, som børn og unge præsenteres for oven på coronaen. Og der er noget for enhver smag.

I hele kommunen slår foreninger, kulturinstitutioner, idrætsfaciliteter og private aktører dørene op til en sjov og aktiv sommer med over 100 spændende aktiviteter over hele kommunen. Og langt de fleste er gratis.

Det er med penge fra Børne- og Undervisningsministeriet, at Vejle Kommune nu har fået mulighed for at lave en masse ekstra aktiviteter i juli og august. Ideen med de mange penge til kommunerne er at give børnene nogle gode oplevelser efter at have været meget alene under COVID-19. Vejles andel af pengene er 4,4 mio. kr.

 

 

Sidst opdateret: 03. juli 2020