EWII er nu nået til Søndergade i sit projekt med at rulle fibernet ud i hele Vejle midtby. Fra på mandag og i de kommende måneder er det strækningen mellem Rådhustorvet og Sønderbro, der får lagt både fibernet og stærkere elkabler ned.
Arbejdet betyder, at der vil blive gravet langs butikkerne i gaden. Men der graves kun et sted ad gangen, som dækkes til, inden arbejdet fortsætter. På den måde minimeres generne for både kunder og handlende.
EWII forventer at være færdig med arbejdet midt i november, medmindre der sker uforudsete ting.
Der vil dog blive afviklet Halloween som altid, og gravearbejdet forventes at være færdigt, inden julehandlen for alvor sætter ind.
Sidst opdateret: