Fintællingen slut

Lige før kl. 12 var alle de personlige stemmer talt op og indberettet til KMD. Det er tre timer tidligere end ved Folketingsvalget i 2015.

Anbefal denne side:
Stemmesedler fra fintællingen af folketingsvalget i 2019
Stemmesedler fra fintællingen af folketingsvalget i 2019

Valgprocenten i Vejle Kommune kom på valgdagen op på 85,28. Det er over landsgennemsnittet men lavere end ved Folketingsvalget i 2015, hvor valgprocenten var 89,06. Valget var talt op på valgaftenen allerede kort før kl. 22.

Torsdag var der så fintælling af alle stemmer i DGI-Huset, og det forløb også hurtigt og smertefrit. Lidt i 12 kunne de mange spændte kandidater se, hvor mange personlige stemmer, de har fået i de to kredse i Vejle Kommune. 

På top fem over personlige stemmer i Nordkredsen stod følgende navne: Christoffer Aagaard Melson (V), Kristian Thulesen Dahl (O), Birgitte Vind (A), Pernille Vermund (D) og Niels Flemming Hansen (C).

I Sydkredsen var følgende på top fem: Christoffer Aagaard Melson (V), Birgitte Vind,(A), Kristian Thulesen Dahl (O), Pernille Vermund (D) og Lotte Rod (B).

Se alle de personlige stemmer for Vejle Nordkredsen

Se alle de personlige stemmer for Vejle Sydkredsen

 

 

Sidst opdateret: 06. juni 2019