Antallet af smittede med corona stiger - læs bl.a. om nye restriktioner til og med 2. januar. Testcenter åbnet i Vejle


Læs mere her - Information about coronavirus/Covid19

Følg borgermøde om trafik fra sofaen

Tirsdag 20. oktober klokken 18.30 er der borgermøde om trafikken på Horsensvej og i stadionområdet. Har du ikke mulighed for at møde op, kan du følge mødet hjemme fra sofaen.

Anbefal denne side:

Borgermødet belyser udfordringerne med den tætte trafik på Horsensvej. Det foregår på Vejle Stadion, Roms Hule 6, 7100 Vejle (Arbejdernes Landsbank Lounge) kl. 18.30. Men det er også muligt at følge mødet digitalt - ved at klikke sig ind på Microsofts Teams, og lytte til mødet, hvor Teknik & Miljø vil præsentere bud på forskellige løsninger, der kan afhjælpe det trafikale pres på Horsensvej.

Teknisk Udvalg i Vejle ønsker at undersøge mulighederne for at opgradere krydset mellem Horsensvej og Østerbrogade, hvor der hver morgen og eftermiddag er et stort trafikalt pres. For at kunne løse dette kan vejnettet i Stadionområdet blive påvirket – herunder Roms Hule, Stadion Alle, Jægervænget og Niels Bohrs Vej.

Fakta

  • Det er ikke muligt at sende kommentarer live under mødet. Til gengæld er du meget velkommen til at sende os en mail med dit input til anlaeginfrastruktur@vejle.dk
  • Deltager du på selve mødet: Vi overholder naturligvis myndighedernes retningslinjer om afstand mv. Derfor er der begrænset antal pladser, og først til mølle-princippet er gældende.
Sidst opdateret: 20. oktober 2020