Corona - bl.a. om vaccinationer og test. Nu 13 steder du kan blive testet i Vejle og centerbyer med flere....


Læs mere om corona her / Information in English

Forza Vejle: Gode råd er dyre – bare ikke hos os

Succesfulde erhvervsfolk i Vejle giver viden videre. De erfarne erhvervsledere har lavet et mentorkorps, der stiller sig til rådighed med gode råd og konkrete input til iværksætteres forretningsudvikling i en svær coronatid.

Anbefal denne side:

Tre iværksættere har allerede takket ja til mentorernes gratis gode råd – og de er sammen godt i gang med at justere forretningen.

– Hvis vi skal komme styrket ud af Coronakrisen, skal vi sørge for at vores arbejdspladser overlever – og også gerne have skabt nye arbejdspladser, ” siger Michael Panayotis, der er en af initiativtagerne til Forza Vejle.

Forza Vejle er opstået under Corona-krisen og består af en gruppe af lokale erhvervsfolk og kulturpersoner, som vil samle alle gode kræfter i kommunen for at hjælpe erhvervs- og turismeliv klogt og styrket igennem Corona-krisen.

Mentorpitch

Forza Vejles første Mentorpitch fandt sted online med Spinderihallerne som vært d. 25. februar 2021. Tre iværksættere pitchede deres forretningsudfordring for et oplagt mentorpanel, der kvitterede med konkrete ideer til forretningsudvikling.

En af iværksætterne er Camilla Bjerre, der står bag forretningen Strups, som sælger interiørdesign og eksklusive håndlavede produkter. Hun er blevet tilbudt en udstillingsplads på Verdensudstillingen i Dubai til efteråret, og hun spurgte mentorpanelet til råds om, hvad hun skulle have særligt fokus på i planlægningen frem mod udstillingen.

– Jeg er imponeret over alle de skarpe input, jeg fik med. Nogle af rådene fra de tre erhvervsmentorer var jo så håndgribelige, at jeg nu kan gå direkte hjem og i gang, siger Camilla Bjerre.

Nu følger en måneds dialog mellem Camilla Bjerre og mentor Rudi Sørensen (trælastdirektør for STARK), hvor de sammen fokuserer på implementeringen af de gode råd.

Læs flere historier på mikropol.dk

Sidst opdateret: 02. marts 2021