Fremgang for kontormarkedet i Vejle

Selvom andelen af tomme kontorlokaler ikke er nede på det historisk lave niveau, den var inden finanskrisen, så er tomgangen faldende og der er god aktivitet i udlejning af kontorlokaler i Vejle.

Anbefal denne side:

Der er godt gang i udlejningen af kontorlokaler i Vejle for tiden. Colliers – der er landets største erhvervsmægler – melder om høj udlejningsaktivitet. Colliers i Vejle har de seneste måneder udlejet godt 5.000 m2 kontorlokaler.

– Den gode lejerefterspørgsel skyldes bl.a., at vi har været igennem en periode med vækst, og det har gjort at mange virksomheder har ansat flere medarbejdere de seneste år. Flere virksomheder er nu vokset ud af de nuværende lokaler, forklarer René Neesgaard, partner og direktør, Colliers Vejle. Han uddyber:

– Det er klart, at når lokalerne bliver for små, så opstår der et flyttebehov, men derudover ser vi, at flere og flere virksomheder gerne vil være i mere tidssvarende lokaler, og måske på bedre beliggenheder. Det skyldes, at virksomhederne i stigende grad er bevidste om, hvor vigtigt det er at kunne tilbyde både eksisterende og kommende medarbejdere attraktive fysiske arbejdspladser.

Ifølge Colliers hænger den øgede flytteaktivitet også sammen med, at virksomhederne er bevidste om betydningen af et flot og repræsentativt kontor som en del af virksomhedens branding udadtil, det er ikke ligegyldigt, hvordan domicilet ser ud.

Læs hele historien på mikropol.dk

Sidst opdateret: 21. november 2019