Fremtidens bydel skal udvikles på holme

Et enigt Økonomiudvalg har valgt at arbejde videre med Team Møller & Grønborgs bud på Vejles nye resiliente bydel, Ny Rosborg. Et forslag, der kombinerer kvaliteterne fra byen og naturen - og bruger en laboratorietankegang som svaret på, hvordan udfordringer kan vendes til muligheder.

Anbefal denne side:

Seks holme med hver sin identitet og bundet sammen af et blågrønt landskab skal danne ramme for bylivets fællesskab. Det er kernen i det skitseforslag, som et enigt Økonomiudvalg har valgt skal være udgangspunktet for en udviklingsplan for Vejles nye bydel, Ny Rosborg.

Det valgte forslag er udarbejdet af Team Møller & Grønborg, som nu har opgaven med at fortsætte den involverende proces og udfolde koncepterne til en egentlig udviklingsplan i løbet af 2019.

Sidst opdateret: 06. maj 2019