Kæmpe esports­mekka kommer til Vejle

Sidste weekend i april kommer 3200 m2 i DGI Huset Vejle til at danne rammen om et inferno af fede esportsaktiviteter for gamere, forældre, foreninger og folk, der bare er nysgerrige på gaming den sidste weekend i april. Indgangen for publikum er gratis.

Anbefal denne side:
eSportmekka kommer til Vejle
Spillere fra hele landet skal dyste til DGIs Landsmesterskab for bredden i CS:GO og Fortnite 26. og 27. april i DGI Huset Vejle

DGI afholder Landsmesterskab i esport for bredden i CS:GO og Fortnite for foreninger og gamere fra den 26. - 28. april i DGI Huset Vejle. Som besøgende får du gratis mulighed for at opleve et brag af et finaleshow, når top 8-holdene fra YouSee esportligaerne skal dyste om pladserne til Danmarksmesterskabet. 

Udover finaleshowet afholder DGI også en breddeturnering som en del af landsmesterskabet. Her kan alle esportforeningers hold deltage, selvom de ikke er kvalificeret til finaleshowet - et oplagt socialt arrangement for hele foreningen. DGI forventer, at 100 foreninger vil deltage i landmesterskabet LM19.  

Sideløbende med turneringen er der esportsmekka i store dele af DGI Huset. 

Her kan du blandt andet prøve: 

  • airsoft-skydning
  • nerfgun-bane
  • racing simulator
  • FIFA 19
  • og meget mere

Som tilskuer og besøgende er der er gratis adgang hele weekenden.

Følg facebook eventet "Esportsmekka i Vejle" her

 

Sidst opdateret: 21. marts 2019