Kom til indvielse af stort klimaprojekt på Gl. Jellingvej

Vejle Spildevand inviterer alle interesserede til indvielsen af det store klimasikringsprojekt på Gl. Jellingvej 25 i Vejle mandag 12. november kl. 11. Det foregår der, hvor Dalgade og Olgas Vej mødes.

Anbefal denne side:

Projektet er et led i klimasikringen af Vejle, så vi bedst muligt kan håndtere de stigende regnmængder. Vejle Spildevand har anlagt 3 nye bassiner, hvor vi kan opbevare vandet, indtil der er plads til det i kloaksystemet. Tidligere lå der 3 ejendomme, som ofte var udsat ved voldsomme regnskyl.

Vejle Spildevand har også etableret nye kloakrør i området, sikret slugten gennem Uhre Skov mod erosion og givet området et løft med nye stier og en bro, så Vejles borgere kan bruge området til rekreative formål.

4A fra Hældagerskolen besøgte projektet, mens gravemaskinerne var i gang med at gøre plads til nye kloakrør og 3 bassiner. Nu vender skoleklassen tilbage for at se det færdige resultat og være med til at klippe snoren.

Læs meget mere om den nye klimasikring af Vejle på Vejle Spildevands hjemmeside

Sidst opdateret: 01. november 2018