Kvart million besøgte Kongernes Jelling

Vikingetiden optager fortsat danskerne i stor stil. 2018 blev endnu et år med besøgsrekord hos Oplevelsescentret Kongernes Jelling.

Anbefal denne side:

De seneste år er besøgstallet hos Oplevelsescentret Kongernes Jelling kun haft én retning. Opad. Også i 2018, hvor det samlede besøgstal nu er gjort op.

226.128 gæster blev det til på museet, der giver et fascinerende indblik i vikingetidens Danmark, hvor Jelling stod som en central by, hvorfra vikingekongerne Gorm Den Gamle, Harald Blåtand og Svend Tveskæg huserede.

- Det er vi meget glade og stolte over, og vi kan konstatere, at budskabet om Kongernes Jelling er nået ud i verden. Forrige år begrundede vi det høje besøgstal med generelt dårligt vejr, men i 2018 har vejret været fantastisk, så vi kan konkludere, at vi ikke har været så vejrfølsomme, som vi troede, fortæller museumschef Hans Ole Matthiesen til Vejle Amts Folkeblad.

Første Danefæ-udstilling udenfor hovedstaden
2018 bød på masser af rundvisninger, foredrag og arrangementer. Og så lagde Kongernes Jelling museum til den store årlige Danefæ-udstilling, der viser et udpluk af det senest opdagede og mest bemærkelsesværdige danefæ, som professionelle og amatør-arkæologer har fundet i jorden gennem de seneste år.

Klik her for at læse hele artiklen på nyhedssiden Mikropol.dk

Sidst opdateret: 11. januar 2019