Antallet af smittede med corona stiger - læs bl.a. om test og nye restriktioner


Læs mere her - Information about coronavirus/Covid19

Nørremarkens Fritidscenter lukket til onsdag pga. coronasmitte

Tre elever på Novaskolen i Vejle er testet positive med Covid19. Tre skoleklasser er sendt hjem og smitteopsporing er iværksat.

Anbefal denne side:

Et søskendepar, der går i 2. og 4. klasse på Novaskolen i Vejle, blev søndag testet positive for Covid19. Derudover blev en elev i 6. klasse på samme skole mandag formiddag testet positiv.

For at undgå yderligere smitte er alle elever i de pågældende skoleklasser sendt hjem for at blive testet, ligesom medarbejdere, der har været i nærkontakt med de smittede elever også er sendt hjem for at blive testet.

En af de smittede har i perioden, hvor vedkommende kunne udgøre en smitterisiko, været på Nørremarkens Fritidscenter. Alle, der har været i nærkontakt med den smittede i perioden, bliver kontaktet med henblik på at lade sig teste. Nørremarkens Fritidscenter har orienteret alle forældre med tilknytning til fritidscentret via sms.

Nørremarkens Fritidscenter vil foreløbigt være lukket til og med onsdag 9. september.

Vejle Kommune følger Sundhedsmyndighedernes retningslinjer og er løbende i kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed for effektivt at opspore og begrænse smitten.

Sidst opdateret: 08. september 2020