Antallet af smittede med corona stiger - læs bl.a. om nye restriktioner til og med 2. januar


Læs mere her - Information about coronavirus/Covid19

Nu får Vejle et stort fast testcenter

Testcentret åbner 9. november og får adresse på Tysklandsvej 4a i Vejle.

Anbefal denne side:

Kampen mod corona er langt fra overstået, og derfor åbner Region Syddanmark hen over de kommende måneder syv store testcentre, der kan klare vinterens kulde og blæst. Det ene kommer til at ligge i Vejle på Tysklandsvej 4a.

På de nye testcentre vil borgere uden symptomer og borgere med milde symptomer kunne blive testet for COVID-19. 

Siden coronaen ramte Danmark i foråret, har Region Syddanmark arbejdet målrettet på at sikre borgerne mulighed for at blive testet så mange steder som muligt i regionen. Derudover har regionen haft fokus på at gøre det så enkelt og nemt at blive testet som muligt.

Det sker ved, at regionen lægger de to hidtidige spor – sundhedssporet på sygehusene og samfundssporet i de hvide Testcenter Danmark-telte – sammen. I de nye testcentrene kan borgere uden symptomer og borgere med milde symptomer blive testet. Centrene bliver indrettet, så test af begge grupper af borgere kan foregå fuldt forsvarligt.

Glæde over testcenter
- Vi er meget tilfredse med, at vi nu får et testcenter i Vejle, siger borgmester Jens Ejner Christensen.

Vi er Danmarks 5. største kommune, og vi har i en periode ligget med et smittetryk over 20. Vi har også haft en række smittetilfælde i vores skoler, som betyder, at rigtig mange mennesker er blevet sendt hjem til test. Og så er det langt at skulle køre til Kolding.

- Vi glæder os derfor til, at testcentret åbner 9. november, understreger borgmesteren, der også glæder sig over det gode samarbejde med regionen omkring testcentret.

Det nye testcenter i Vejle flytter ind i bygninger, der p.t. står tomme.

Sidst opdateret: 05. oktober 2020