Du kan også se, hvilke partier og hvilke kandidater, du kan stemme på til valget.

Tirsdag 16. november 2021 er der valg til Vejle Byråd og Regionsrådet. Men du kan allerede fra i dag tirsdag 5. oktober brevstemme til både Byrådet og Regionsrådet.

Du kan brevstemme i enhver kommune i Danmark.

For at kunne brevstemme skal du medbringe gyldig legitimation som f.eks. sundhedskort, pas, kørekort eller valgkort. Du kan altså godt brevstemme, før du har fået dit valgkort. Du skal blot medbringe en anden form for gyldig legitimation.

I Vejle Kommune kan du brevstemme i Borgerservice i den normale åbningstid. Du kan også brevstemme på to lørdage – 30. oktober og 6. november.
Du kan bestille tid til at brevstemme – men kun i Vejle, hvis du vil minimere evt. ventetid.

I Børkop, Egtved, Give og Jelling kan du brevstemme i kulturhusene på de to lørdage og derudover på en hverdag i uge 45.

Du kan brevstemme i Vejle Borgerservice til og med 12. november.

Se de opstillede kandidater

Du kan nu også se listen over de partier/lister, der stiller op til kommunalvalget 16. november.
Vejle Kommune har i alt modtaget 13 kandidatlister med i alt 103 kandidater, som du kan vælge imellem.

Sidst opdateret: