Information om Coronavirus

Læs her, hvad corona betyder for dig som borger eller virksomhed i Vejle Kommune og se forslag til aktiviteter.
Klik her for information om corona-situationen - Information about coronavirus/Covid19

Nu kan man og­så be­sø­ge bo­ste­der for voks­ne

I to måneder har det ikke været muligt at komme på besøg på bostederne pga. corona. Vi har afventet retningslinjerne fra Social- og Indenrigsministeriet. De er nu kommet og fra i dag må pårørende igen komme på besøg.

Anbefal denne side:

Pårørende  må komme på besøg så længe de finder sted under sundhedsmæssigt forsvarlige forhold, og myndighedernes retningslinjer bliver overholdt.

Det betyder, at besøg som udgangspunkt skal ske på udearealer som terrassebesøg eller havebesøg.

Et terrassebesøg: Besøget kan foregå på borgerens terrasse med tæpper og en stol udenfor, hvis der er adgang til at mødes udendørs på borgerens terrasse, og den besøgende ikke skal igennem centret.

Et havebesøg: Hvis terrassebesøg ikke er muligt, kan borger og pårørende mødes i haven til en gåtur eller hen over hækken til en snak.

Vi kan desuden - efter en samlet socialpædagogisk og sundhedsfaglig konkret vurdering - beslutte, at borgeren kan modtage besøg i den del af tilbuddet, som borgeren selv råder over, dog kun hvis borgeren har egen indgang fra udearealer, de sundhedsmæssige retningslinjer overholdes, at fællesarealerne ikke benyttes, og at borgeren har en grundlæggende forståelse for smitterisiko, hygiejne og rengøring. Det er ledelsen, der fastlægger rammerne for indendørs besøg.

Læs retningslinjer for besøg - ude som inde - på vores corona-side

Sidst opdateret: 19. maj 2020