Nu kører Vejles shuttlebus igen gratis til områdets turistattraktioner

Rute 219 er igen klar til at fragte turister nemt og gratis til og fra områdets turistattraktioner. Første tur er lørdag den 27. juni fra Vejle Trafikcenter.

Anbefal denne side:

Fra den 27. juni til 9. august er det igen muligt at blive fragtet gratis rundt til forskellige turistattraktioner i Vejle Kommune. Dermed gentager VisitVejle succesen fra 2019, hvor konceptet fik en varm velkomst af både turister og kommunens borgere, som benyttede rute 219 flittigt til at opleve områdets attraktioner.

Konceptet er kendt fra verdens storbyer som hop-on hop-off – i Danmark vil vi nok sige stig-af og stig-på. Der er tre afgange om dagen, så du kan tage bussen retur, når du er klar til at vende hjem. Shuttlebussen har faste stop langs ruten, som fra Vejle Trafikcenter kører til Jelling, Givskud, LEGOLAND og Randbøldal. Det er nemt, og det er gratis. 

– I 2019 oplevede vi stor interesse for konceptet, og derfor er det dejligt, at vi igen i år har mulighed for at tilbyde denne service, når Vejle-området skal opleves, siger erhvervs- og turismechef i Vejle Kommune, Morten Damgaard Nielsen.

Busruten binder Vejle sammen med turistfyrtårnene LEGOLAND, Givskud Zoo og Kongernes Jelling, men den kommer også forbi byens overnatningssteder. Målet er, at bussen skal hjælpe turismevirksomhederne med at tilbyde deres gæster endnu bedre service.

Læs hele artiklen på mikropol.dk

Se hele køreplanen her

Sidst opdateret: 26. juni 2020