Venstre, Socialdemokratiet, Konservative, Socialistisk Folkeparti, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti har lavet en politisk konstitueringsaftale i Vejle Kommune for perioden 2022-2025.

Oven på tirsdagens kommunalvalg har politikerne i Vejle Kommune konstitueret sig til den kommende byrådsperiode.

Med den nye konstitueringsaftale, der bærer titlen ”Sammen om Vejle Kommune – Bæredygtig udvikling i balance”, fortsætter Jens Ejner Christensen (Venstre), som borgmester i den kommende byrådsperiode.

Dan Arnløv Jørgensen (Konservative) og Martin Sikær Kristensen (Socialdemokratiet) besætter posterne som henholdsvis 1. og 2. viceborgmester.

Sidst opdateret: