Ny sortering på genbrugspladsen

Det er spild af ressourcer og dyrt for både miljø og økonomi, når vores affald ikke bliver genanvendt, men i stedet havner i deponi.

Anbefal denne side:

Deponi betyder, at affaldet bliver gravet ned og efterladt til de næste generationer, der måske opfinder en måde at genanvende materialerne på.

Derfor er det vigtigt at nedbringe mængden af det affald, vi deponerer. Langt det meste affald kan genanvendes, og nu er vi klar med en ny container, der sikrer, at mere affald bliver genanvendt frem for at blive gravet ned i jorden.

På Vejle Kommunes fire genbrugspladser bliver der opstillet en ny container til farvet sanitet, porcelæn, glaserede klinker og urtepotter af keramik – affaldstyper, der tidligere blev deponeret.

Det affald, der kommer i containeren, bliver sendt videre til knusning og bliver brugt til støbning af betonfundamenter og lignende.

Læs hele pressemeddelelsen omkring den nye sortering af sanitet, keramik og porcelæn.

Ny sortering på genbrugspladsen
Ny container til sanitet, keramik og porcelæn
Sidst opdateret: 05. april 2019