Mange smittede med corona - læs bl.a. om restriktioner til og med 7. februar og 28. februar og vaccinationer.


Læs mere her - Information about coronavirus/Covid19

Ny veterankoordinator

Michael Thomsen er ansat som ny veterankoordinator i Vejle Kommune.

Anbefal denne side:

Michael Thomsen har stor erfaring i at samarbejde med f.eks. veterancenteret, veteranhjem og cafeer, ATT (Center for Traume og Tortur overlevere), psykiatrien og de mange andre aktører, der arbejder for at hjælpe og støtte veteraner og deres familier.

Michael er uddannet socialrådgiver og har de sidste år arbejdet i Horsens Kommune med bl.a. en bred blanding af tværprofessionelle og koordinerende indsatser for veteraner og deres pårørende.

Michael har selv været soldat og har et meget stort netværk blandt soldater. Derudover har den nye veterankoordinator mange års erfaring fra det brede arbejdsmarked. Han har prøvet rigtig meget lige fra at være rejsemontør til slagteribranchen.

Afdelingsleder Margit Svensson, Jobcenter Vejle, glæder sig over, at et enigt ansættelsesudvalg efter en lang og spændende proces har ansat Michael i Jobbet.

- En ansættelsesproces, som også involverede vores netværksgruppe for veteraner, og hvor de sidste kandidater skulle fremlægge en case, hvor også en frivillig fra veterancafeen og veterankoordinator fra nabokommune lyttede med.

- Jeg glæder mig rigtig meget til, at vi får styrket området og får løftet opgaven til gavn for Vejles veteraner og deres familier. Michael tiltræder jobbet den 1. februar og skal sammen med vores nuværende veterankoordinator Sara G. Holm bygge kommunens tværgående veterankoordination op til at blive ” landets bedste, understreger Margit Svensson.

 Michael Thomsen glæder sig jobbet.
- Jeg er meget glad for at kunne være med til at skabe en vigtig indsats for veteranerne og deres pårørende i Vejle Kommune. Der er et stort arbejde foran os, og jeg glæder mig til at komme i gang fra februar.

Michael Thomsen er 43 år, bor i Hedensted, er gift og sammen har parret 5 børn.

 

Michael Thomsen
Michael Thomsen, ny veterankoordinator
Sidst opdateret: 18. januar 2021