I dag præsenteres anbefalingerne fra det rådgivende udvalg Uddannelse Vejle, der blev nedsat af Vejles Byråd i juni 2023.

Udvalget består af repræsentanter fra Vejle Kommune, uddannelsesinstitutioner og det private erhvervsliv mfl. Udvalget har udarbejdet anbefalinger til, hvordan vi kan udvikle et attraktivt studiemiljø i Vejle Kommune, styrke samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv samt markedsføre og synliggøre Vejle som en attraktiv studieby.


Visionen for studiebyen Vejle starter med de studerende

Udvalget peger på, at de studerende skal have et studieliv i et miljø, der både engagerer og motiverer til fællesskaber. Det er også en del af motivationen for at vælge studieby, at der er et bredt udbud af attraktive uddannelser, og at der er mange muligheder for job under og efter endt uddannelse. Visionen for Vejle som den attraktive studieby peger derfor på følgende tre områder:

  • Det gode studieliv
  • Attraktive uddannelser
  • Tæt på job og muligheder

"Vejle er allerede i dag en studieby med et godt udbud af uddannelser og flere er på vej. Vi har brug for at udvikle os som studieby og skabe mangeartede tilbud til den unge generation. Det er en vigtig dagsorden for hele Vejle Kommune, og vi er glade for den store opbakning, der har været omkring udviklingen af Vejle som en attraktiv studieby." - Jens Ejner Christensen, Borgmester i Vejle Kommune.

Anbefalingerne præsenteres for Vejle Byråd

Etableringen af en universitetscampus i Vejle midtby med 1500 studiepladser i 2030 er – sammen med Vejles allerede mange uddannelsessteder – en mulighed for udvikling og forandring, som det rådgivende udvalg vil gribe igennem fem indsatser. Udvalget har udarbejdet de fem indsatser på baggrund af den nyeste forskning og inspiration fra andre byer.

" "
Anbefalingerne præsenteres for Vejle Byråd i dag kl. 8.30 på Rådhuset i Vejle.

Etableringen af en universitetscampus i Vejle midtby med 1500 studiepladser i 2030 er – sammen med Vejles allerede mange uddannelsessteder – en mulighed for udvikling og forandring, som det rådgivende udvalg vil gribe igennem fem indsatser. Udvalget har udarbejdet de fem indsatser på baggrund af den nyeste forskning og inspiration fra andre byer.

Indsatserne skal være med til at gøre Vejle til en af Danmarks bedste studie- og ungebyer. Derfor foreslår udvalget blandt andet at man tager fat på kultur- og fritidsliv, boliger og studiejob og at man gør det i et stærkt partnerskab mellem uddannelser, erhvervsliv, kommune og andre aktører.

Anbefalingerne præsenteres for Vejle Byråd i dag kl. 8.30 på Rådhuset i Vejle.

 

Fakta

  • Udvalget Uddannelse Vejle blev nedsat i juni 2023 for en periode på et år.
  • Udvalget består blandt andet af repræsentanter fra Vejle Kommune, uddannelsesinstitutioner og det private erhvervsliv mfl.
  • Anbefalingerne præsenteres for byrådet fredag den 16. august på Rådhuset i Vejle.
  • Vejle har cirka 8.000 elever og studerende på gymnasiale, erhvervs- og videregående uddannelser.

 

Læs anbefalingerne fra udvalget Uddannelse i Vejle i rapporten "Vejle - den attraktive studieby" (pdf, ikke webtilgængelig)

 

Kontaktinformation

Jens Ejner Christensen, borgmester, Vejle Kommune tlf. 2016 3214

Niels Ågesen, kommunaldirektør, Vejle Kommune tlf. 20 45 25 33

Sidst opdateret: