Indenfor to år åbner et nyt bibliotek- og kulturhus i Vejle. Den ambition rykkede tættere på tirsdag, hvor bedømmelsesudvalget valgte Vognsen & CO, Søren Jensen Rådgivende Ingeniører og AART Architects til at skabe Vejles nye, kulturelle samlingspunkt
Om to år åbner et nyt bibliotek- og kulturhus i Vejle. Det skal huse to af byens kulturinstitutioner – nemlig Vejle Bibliotekerne og Vejle Musik- og Kulturskole – og være et nyt samlingspunkt for kommunens borgere.
Tirsdag den 3. september rykkede det nye bibliotek- og kulturhus tættere på, da et enigt bedømmelsesudvalg valgte den entreprenør, som skal sætte form på byens nye samlingspunkt.
Det blev Vognsen & CO, Søren Jensen Rådgivende Ingeniører og AART Architects.
På forhånd havde udvalget modtaget fem fremragende bud fra entreprenører.
En gennemgående transformation
Med Vognsen & CO, Søren Jensen Rådgivende Ingeniører og AART Architects får Vejle et bibliotek- og kulturhus med et markant udtryk, der understøtter synergien mellem Vejle Bibliotekerne og Vejle Musik- og Kulturskole.
Vognsen & CO, Søren Jensen Rådgivende Ingeniører og AART Architects’ projekt er en gennemgående og stor transformation af bygningen, som samtidig binder tre etager sammen.
Byggeriet sættes i gang fra februar 2025. Inden da flytter det nuværende bibliotek i midlertidige lokaler på 1. sal i Bryggen, Farveriet i Spinderihallerne og Hjulmagervej 6 i Vinding.
Nyt kulturanker for Vejle By
Det nye bibliotek- og kulturhus vil forbinde bymidten med området ved den nye bæredygtige bydel, Ny Rosborg.
DGI-huset ligger allerede i området, hvor adskillige mennesker hver dag har deres gang til og fra arbejde, uddannelse eller fritidsaktiviteter.
Det nye bibliotek- og kulturhus vil forventeligt stå klar til at tage imod de første borgere i december 2026.
Læs mere om visionen bag det nye bibliotek- og kulturhus