Nyt sam­ar­bej­de mel­lem Cen­ter for Be­skyt­tet Be­skæftigel­se og Bilka

Bilka Vejle skal være træningsplads for 20 udviklingshæmmede. Engagerede kolleger, faste rammer og reelt ansvar skal give dem mulighed for at vokse og udvikle sig

Anbefal denne side:
Udviklingshæmmede arbejder i Bilka
Første arbejdsdag og masser af nye kollegaer

Når kunderne i Bilka Vejle afleverer pantflasker, bliver det fremover Dorthe, Alex og Karin, som tager imod. De sørger for, at de mere end 15.000 flasker, der kan komme ind hver dag, bliver sorteret og kommer i de rigtige kasser.

Dorthe, Alex og Karin er alle udviklingshæmmede, og sammen med 17 andre medarbejdere, der er udviklingshæmmede, psykisk sårbare eller på anden vis kognitivt udfordret, skal de bl.a. styre flaskerummet i Bilka Vejle.

Et nyt samarbejde mellem Vejle Komme og Bilka Vejle betyder nemlig, at gruppen med Dorthe, Alex og Karin fremover skal have deres daglige gang i blandt andet Bilkas flaskeafdeling – en mellemting mellem arbejdsplads og beskyttet beskæftigelse, hvor målet er at gøre det lettere for mennesker med kognitive vanskeligheder at blive ansat i et job med løntilskud.

Læs hele pressemeddelelsen

 

Sidst opdateret: 19. maj 2020