Mange smittede med corona - læs bl.a. om restriktioner til og med 7. februar og 28. februar og vaccinationer.


Læs mere her - Information about coronavirus/Covid19

Nytårskur for erhvervslivet 2021: Vejle klar til et stærkt comeback

Et stærkt hold lokale erhvervsfolk var inviteret til en snak om de muligheder og begrænsninger, der venter i det nye år. Og erhvervslivet i Vejle Kommune er klar til 2021.

Anbefal denne side:

Vejle Kommunes nytårskur plejer at samle op mod 900 erhvervsfolk til et par hyggelige timer med indslag og netværk, hvor der er rig mulighed for at ønske kolleger og samarbejdspartnere godt nytår.

Men det traditionelle setup satte COVID-19 en stopper for i år. Alligevel valgte hele 550 erhvervsfolk at deltage online i årets nytårskur, som blev sendt direkte fra Vejle Musikteater og faciliteret af Casper Schrøder, erhvervs- og økonomikorrespondent ved DR.

2021 med initiativ og håb

Kreativitet, sammenhold, comeback, nytænkning, revitalisering, digitalisering, valgfrihed, udholdenhed, ordentlighed, succes, diversitet og læringsboost. Det er blot nogle af de ord nytårskurens deltagere tror kommer til at kendetegne 2021. Og borgmester Jens Ejner Christensen følger op med ”initiativ”:

–  Der var en masse nye initiativer i 2020, som opstod på baggrund af corona-situationen. Jeg håber, at vi kan bære noget af den initiativrigdom med ind i det nye år.

Sammen med Casper Schrøder så Jens Ejner Christensen tilbage på et uforudsigeligt år, som har haft stor betydning for mange brancher i Vejle Kommune. Men også et år, hvor virksomheder på tværs af brancher har været sammen om at klare sig igennem en hård og vanskelig tid.

– Vi så vores detailhandel, turismeerhvervet og restaurationsbranchen enorm hårdt ramt i 2020. Men vi så også, hvordan virksomheder på tværs af brancher bakkede op om hinanden, og opfordrede bl.a. til at handle lokalt og købe take away. Erhvervslivet har været sammen om at komme igennem 2020, fortæller Jens Ejner Christensen, som håber på et godt 2021:

– Jeg håber, at 2021 bliver det år, hvor vi er de dygtigste til at komme hurtigt i gang. Vi har Billund Lufthavn tæt på, og har nem adgang til den store verden, og vi skal være de første til at udnytte de nye chancer, der opstår.

Læs hele historien her

Sidst opdateret: 08. januar 2021