Information om Coronavirus

Folketinget har gennemført en række drastiske tiltag for at afbøde  smittespredningen af Coronavirus og senest en gradvis genåbning af samfundet. Læs her, hvad det betyder for dig som borger i Vejle Kommune. Tilmeld dig også gerne vores COVID-19 beredskab. Du kan også finde udvalgt information til virksomheder.
Klik her for at finde information om corona-situationen - Information about coronavirus/Covid19

Peter Karm ny kommunaldirektør i Haderslev

Peter Karm, vores økonomi-, arbejdsmarkeds- & sundhedsdirektør, har fået nyt job. Den 1. april tiltræder han jobbet som kommunaldirektør i Haderslev Kommune.

Anbefal denne side:

Peter Karm har været ansat i Vejle Kommune siden 2007. Han blev oprindelig ansat som økonomichef og blev medlem af direktionen i 2009. I første omgang som økonomidirektør og i de efterfølgende år tillige med ansvaret for beskæftigelses- og sundhedsområdet.  

Kommunaldirektør Niels Ågesen beklager, at Peter Karm nu forlader Vejle Kommune.

- Efter dagligt samarbejde med Peter Karm igennem mange år, helt tilbage fra tiden omkring kommunalreformen og frem, er det med stort vemod, at jeg har modtaget nyheden om Peters nye job.

- Peter har været en stærk og drivende kraft i Vejles omstilling til den kommune, vi er i dag: En stærk økonomi, stærke faglige kompetencer, godt samarbejde både indadtil og udadtil. I direktionen kender vi Peter som en rigtig god kollega, der på kompetent og struktureret vis altid har stået til rådighed både for drift og udvikling. Jeg ønsker Peter held og lykke i fremtiden, siger Niels Ågesen.

Peter Karm vil varetage jobbet som hidtil indtil sin fratrædelse.

Der vil nu blive igangsat en proces for snarest muligt at afklare, hvordan området fremadrettet skal være organiseret.

 

 

Sidst opdateret: 26. februar 2020