Retningslinjer for håndtering af ny coronavirus

Der er aktuelt ingen smittede med coronavirus i Danmark. Flere er blevet undersøgt for virus, men der er ikke fundet smittede.

Anbefal denne side:

Hvis Vejle Kommune får borgere med smitte eller høj risiko for smitte med Coronavirus, er det Styrelsen for Patientsikkerhed (embedslægen) der har både initiativpligt og ansvar. Smittede fra vores område skal direkte i isolation på Skejby eller direkte i hjemme karantæne.

Borgere, der f.eks. kommer hjem fra områder i udlandet, hvor der er høj risiko for, at de kan være smittet, kommer direkte i isolation på Skejby eller i hjemme karantæne i 14 dage.

Også i de tilfælde er det Styrelsen for Patientsikkerhed, der både tager initiativ til isolation og karantæne og har ansvaret for den daglige kontakt med borgerne i de 14 dage, indtil smittefaren er drevet over.  

Det er også Styrelsen for Patientsikkerhed, der har kontakten til de nære pårørende til borgere, der har risiko for at være smittet.

Se Sundhedsstyrelsens spørgsmål og svar vedr. coronavirus her

Sidst opdateret: 13. februar 2020