Antallet af smittede med corona stiger - læs bl.a. om nye restriktioner til og med 2. januar. Testcenter åbnet i Vejle


Læs mere her - Information about coronavirus/Covid19

Rotter lukker daginstitutionen Paddehatten i Grejs

Det blev tirsdag formiddag konstateret, at daginstitutionen Paddehatten har ubudne gæster i form af rotter.

Anbefal denne side:

Problemet har et omfang, så kommunen sidst på formiddagen besluttede at lukke institutionsbygningen for børn indtil videre.

Forældrene er derfor blevet kontaktet og opfordret til at hente deres børn så hurtigt som muligt. Indtil de bliver hentet opholder alle sig udendørs.

- Vi beklager, at vi har set os nødsaget til at tage dette skridt, fortæller dagtilbudschef Rune Asmund Sørensen. Vi kan dog desværre konstatere, at rotterne har adgang til grupperummene, og derfor må vi af sundhedshensyn lukke bygningen ned.

Kommunen har endnu ikke overblik over det fulde omfang af problemet, men der er risiko for, at udbedringen kan tage noget tid.

- Vi har ikke et overblik endnu, men rottefængerens tilbagemeldinger har givet os bekymringer ift. en hurtig udbedring. Vi arbejder derfor på at finde gode løsninger for en genhusning af børnene andre steder i en periode, fortæller Rune Asmund Sørensen.

- Det bliver umuligt at genhuse alle børnene samlet, men vi prøver at finde gode løsninger så tæt på Grejs som muligt. Vi regner med at kunne meddele dette til forældrene senere i dag, og at vi kan tilbyde pasning til alle børnene fra på torsdag, siger Rune Asmund Sørensen.

Paddehatten har 115 børn, 35 vuggestuebørn og 80 børnehavebørn.

Sidst opdateret: 20. oktober 2020