Corona - bl.a. om vaccinationer og test. Nu 13 steder du kan blive testet i Vejle og centerbyer med flere....


Læs mere om corona her / Information in English

Smitten faldet på Nørremarken og Søndermarken

Smitten i Vejle Kommune har kørt lidt op og ned i den sidste uge. Husk nu at blive testet - 10 teststeder at vælge imellem - også PCR test.

Anbefal denne side:
Corona kort 8. marts - antal smittede i Vejle Kommune inden for den seneste uge

Søndag var vi oppe på en incidens på 153. Mandag er den nede på 145 med 168 nye smittede inden for den seneste uge. Vi ligger nu som nr. 5 på listen over kommuner med flest smittede, og med Kolding på 6. pladsen.

Hvis vi ser på antal smittede er der flest nye smittede på Nørremarken (31), Vejle Midtby (27) og Søndermarken (22). 

Hvis vi ser på antallet af smittede i forhold til indbyggertal, så er incidensen i vores områder (antal smittede pr. 100.000 indbyggere) stadig højest på Nørremarken. Men incidensen er på en uge faldet fra 470 til 416. På Søndermarken er incidensen faldet fra 350 til 309.

Her stiger smitten
Til gengæld er smitten steget i Skibet/Trædballe fra en incidens på 249 til 273, og smitten er næsten fordoblet i Bredballe Nord fra en incidens på 121 til 224. Vejle Midtby er vokset fra en incidens på 89 til 160. Også Give/Givskud har nu rundet de 100 i incidens med 9 nye smittede.

De høje smittetal skal også ses i sammenhæng med, at der heldigvis er rigtig mange, der lader sig teste lige nu i vores område. Det betyder, at vi finder flere smittede. På den måde kan vi få inddæmmet smitten og bragt den ned.

Det er Engum/Bredal et godt eksempel på. Området toppede listen for en uge siden med en incidens på 668 (10 nye smittede). Inden for de sidste 7 dage har vi slet ingen nye smittede i området. 

Mange børn og unge
Lige nu har vi mange børn blandt de smittede, nemlig 30 børn i alderen 0-10 år. Gruppen af 21-30 årige er stadig den største med 37 smittede, mens der er 20 smittede i alderen 11-20 år.

Sidst opdateret: 09. marts 2021