Antallet af smittede med corona stiger - læs bl.a. om nye restriktioner til og med 2. januar. Testcenter åbnet i Vejle


Læs mere her - Information about coronavirus/Covid19

StartUp Vejle: Forenkling skal skabe mere vækst og flere iværksættere

Vejle Kommunes iværksætterindsats har fået ny identitet. Navnet er StartUp Vejle, og ændringen sker for at forenkle det samlede iværksættertilbud til opstart og vækst.

Anbefal denne side:

Nyt navn og logo. StartUp Vejles nye identitet skal gøre det lettere for iværksættere i Vejle Kommune at få den nødvendige hjælp til at udvikle sig fra ide til vækst-iværksætter.

Én indgang for alle

Vejle Kommune har et af Danmarks største udbud af forskellige iværksættermiljøer. Det bliver der ikke ændret på. Derimod bliver www.startup.vejle.dk den nye indgang for alle til kommunens iværksættertilbud.

- Vi har et ønske om at øge kendskabet til de mange tilbud, vi har til iværksætterne. Derfor er den nye indgang til vores tilbud en lille men væsentlig ændring. Ændringen forenkler processen, og gør det lettere at finde den hjælp, man har brug for, fortæller erhvervschef i Vejle Kommune, Morten Damgaard Nielsen, og tilføjer:

- Vi skal være synlige og tilgængelige. Dialogen mellem os og kommunens iværksættere er helt afgørende for, at vi kan hjælpe dem i det omfang, det er nødvendigt.  

StartUp Vejle går på tværs af kommunens store udbud af specialiserede iværksættermiljøer. Så uanset om en iværksætter beskæftiger sig med grøn energi, detail, kreativ eller mere klassisk iværksætteri, så er www.startup.vejle.dk den digitale indgang til både lokaler og konsulenthjælp.    

Læs hele artiklen her

Besøg StartUp Vejle her

Sidst opdateret: 19. november 2020