Valgkortet på papir er sendt ud til alle borgere. Tjek at du har modtaget det!

Alle borgere skal nu have modtaget et valgkort på papir i deres fysiske postkasse. Så tjek lige postkassen, hvis du er en af dem, der ikke kigger i den hver dag, fordi der så sjældent kommer fysiske breve.

På valgkortet står der, hvor du skal møde op for at stemme. På valgdagen afleverer du kortet ved valgbordet, og valglisteføreren bruger valgkortet til at tjekke, at du står på valglisten, og at du ikke allerede har stemt. Du skal også oplyse din fødselsdato.

Du kan godt stemme uden valgkort
Selvom du ikke har modtaget dit valgkort, eller hvis du har mistet det eller glemmer at tage det med på valgdagen, så kan du godt stemme alligevel.

Du møder bare op på valgstedet. Men så skal du huske anden form for legitimation, f.eks. dit sundhedskort (det gule sygesikringsbevis), kørekort eller pas.

Hvis du ikke har modtaget valgkortet og er i tvivl om, hvor du skal stemme, så find dit valgsted her på hjemmesiden https://www.vejle.dk/politik/politik-og-byraad/kommunal-og-regionsvalg-2021/find-dit-valgsted/

Hvis der står forkerte oplysninger på dit valgkort, kan du ringe til Borgerservice på tlf. 76 81 01 56.

 

Sidst opdateret: