Ungeuniversets tilbyder i samarbejde med CESA to nye forløb for unge, der er født og opvokset i familier med alkoholmisbrug. Vi tilbyder et Flytte Hjemmefra Kursus og et gruppeforløb, hvor den unge kan mødes og tale med andre unge og professionelle i trygge rammer.

Om gruppeforløbet

At være i gruppeterapi med andre unge, der også har eller har haft en forælder med et misbrug, giver den unge en mulighed for at møde forståelse og genkendelse fra andre, der ofte kan sætte ord på lige netop dét, den unge selv oplever og føler.

Vi ved fra andre unge, at det hjælper at dele de tanker og følelser den unge går med, til en professionel, der har viden om at være barn af forældre med stof- eller alkoholproblemer, og som kan give nogle redskaber til at få det bedre.
Eller at det kan være godt at være med i en gruppe af andre unge, som også er vokset op i en familie med stof- eller alkoholmisbrug, og som kender til de tanker og følelser, som du måske også oplever.

Grupperne består af 5-9 unge samt to erfarne gruppeledere fra CESA - Center for Socialt Arbejde.
Målgruppen er unge 15-24 år. 
Gruppeforløbet holdes på Boulevarden 19D i Vejle. Første gang er den 19. maj 2022. 
Gruppeforløbet strækker sig over 6 gange á 2 timers varighed. 

 

Om Flytte Hjemmefra Kurset

På Flytte Hjemmefra Kurset vil vi gerne hjælpe unge, der er vokset op i familier med misbrugsproblemer, til at få mere viden om at flytte hjemmefra.

På kurset vil den unge få viden om alle de ting, der er nødvendige for at kunne klare dig selv i egen bolig.

Det kan f.eks. være viden om madlavning, forsikringer, lejekontrakter, SKAT, uddannelse, budget og økonomi.

Kurserne foregår i mindre grupper af unge, hvor deres egne erfaringer og refleksioner over de enkelte emner med at flytte hjemmefra inddrages.

Kurset er et gruppeforløb over 3 gange af ca. 2 timers varighed. Det holdes på Boulevarden 19D i Vejle. Første gang er den 8. juni 2022. 

 

Kurserne er arrangeret af

Sidst opdateret: