Information om Coronavirus

Læs her, hvad corona betyder for dig som borger eller virksomhed i Vejle Kommune og se forslag til aktiviteter.
Klik her for information om corona-situationen - Information about coronavirus/Covid19

Træn med dit barn i trafikken

I en ny kampagne bliver forældre til de yngste skolebørn opfordret og inspireret til at træne trafik med deres skolebarn. Kampagnen for hele Vejle Kommune er netop skudt i gang.

Anbefal denne side:
Børnene fra Mølholm Skole lægger sangstemmer til videoen, der opfordrer forældre til at træne trafik med deres børn.

Kampagnen "Godt på vej - træn i trafikken" varer i første omgang året ud. Den er rettet mod de yngste skolebørn fra 0. til 3. klasse - og især deres forældre.

- For enhver mor og far er det et stort skridt, når barnet første gang skal ud i trafikken alene. Uanset, om turen foregår på fortov, vej eller cykelsti. Kampagnen giver inspiration til, hvordan forældrene kan klæde deres barn på til at begå sig i trafikken. Det er altså mor og far, vi gerne vil give en hjælpende hånd - og derigennem børnene, siger Camilla Mølgaard, projektleder fra Vejle Kommune.

Ud under åben himmel
Og budskabet er lige ud ad skolevejen: Træn, træn og træn med dit barn i trafikken. Allerhelst under åben himmel og på de steder, hvor barnet på et tidspunkt skal færdes alene.

Kampagnen underbygger Vejle Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2018-2020, der har sikker skoletrafik som et stort indsatsområde - med henblik på, at flere børn selv skal transportere sig til skole.

- Politisk har vi stort fokus på, at børns vej til skole skal være så tryg som muligt, så forældrene vil lade børnene tage turen på egen hånd. Skolerne bidrager med færdselsundervisning og skolepatruljer, men det er vigtigt, at også forældrene tager ansvar for deres barns sikkerhed. Og det kan være svært, hvor og hvordan man som forældre lige kan sætte ind. Derfor er det en god ide at give en hånd med på vejen med en kampagne, der inspirerer og taler til forældrene, siger Christoffer Aagaard Melson, formand for Teknisk Udvalg i Vejle Kommune.

 vejle.dk/trænitrafikken kan forældre finde konkrete tips og tricks til, hvordan de kan træne i trafikken med deres barn. Her finder man også den anbefalede vej til skole, og man kan høre kampagnesangen, som Mølholm Skoles børn har lagt stemmer til.

Sidst opdateret: 19. maj 2020