Læs mere om corona - bl.a. om restriktioner, vaccinationer og test. Lyntest i Børkop, Egtved, Give, Jelling, Ågård og 5 steder i Vejle i uge 9


Læs mere om corona her / Information in English

Vejle havde flest nye iværksættere i 2020

Nye tal fra Vækstfonden tegner et klart billede. Vejle er iværksætternes foretrukne sydjyske kommune.

Anbefal denne side:

I Vejle Kommune har man i mange år haft fokus på at understøtte iværksætteri. Blandt andet med iværksættermiljøerne Spinderihallerne, Slagteriet og Green Start Up som stærke og innovative centre for folk med en iværksætter i maven, der er samlet under paraplyen StartUp Vejle.

Indsatsen for at skabe gode rammer for iværksætteri er gennem årene kommet mange til gode, og ifølge nye tal fra Vækstfonden er Vejle placeret helt i top over kommuner, der skaber iværksættere og nye virksomheder.

Vækstfonden har kigget på de nyeste tal i CVR-registret for nyoprettede virksomheder i de sydjyske kommuner. Ifølge tallene blev der i hele 2020 registreret 606 nye virksomheder i Vejle Kommune. Det er mere end 20 procent flere end den kommune med næst flest nyoprettede virksomheder i 2020.

– Jeg er meget glad for, at der er i et ellers vanskeligt år er blevet skabt så mange nye virksomheder i vores kommune, siger Vejles borgmester, Jens Ejner Christensen, der mener, at Vejles flotte placering blandt andet skyldes en langsigtet og dygtig indsats fra kommunens erhvervsafdeling.

– Rundt om i kommunen har vi opbygget stærke centre for iværksætteri, hvor man via StartUp Vejle kan få kvalificeret vejledning til opstart og udvikling af sin virksomhed, og hvor man samtidig bliver del af et stort netværk af andre iværksættere, forklarer Jens Ejner Christensen, der også peger på, at iværksætteri i flere år er kommet på skoleskemaet i Vejles folkeskoler.

Læs hele artiklen her

Sidst opdateret: 23. februar 2021