Ved udvidelsen til E45 har Vejlemuseerne gjort et kæmpe (.. og sjældent) fund – nemlig en våbensamling fra jernalderen.
Arkæologerne ved Vejlemuseerne har gjort et fantastisk fund langs udvidelse af motorvej E45.
De har nemlig fundet en våbensamling fra jernalderen, som indeholder:
- 119 lanser og spyd
- 8 sværd
- 5 knive
- 3 pilespidser
- 1 økse
- 1 ringbrynje
- Fragmenter af minimum to edsringe/halsringe
- Et bidsel
- Fragmenter fra et signalhorn
- Et hav af jern- og bronzegenstande
Samlingen er fundet Nordvest for Hedensted, og den fortæller en særlig historie.
Ringbrynjen har været utroligt kostbar for sin tid. Derfor viser den, sammen med resten af samlingen, at en magtfuld stormand har boet i området ved Løsning Søndermark.
Samtidig vidner måden, som samlingen er begravet på, om, at våbensamlingen har været en ofring til guderne.
Det kæmpe fund giver således et historisk indblik i jernaldermenneskets samfund, hverdag og ikke mindst vores fælles kulturarv.
Vejlemuseerne undersøger nu ofringen nærmere. Også inden en eventuel udstilling på Kulturmuseet i Vejle i 2025.
Vil du læse mere om det utrolige fund? Klik her for at gå til Vejlemuseernes hjemmeside
Vejlemuseerne har arkæologisk ansvar for Vejle, Hedensted og Fredericia.