Vejles Folkemøde skulle finde sted i anden weekend i juni. Men da der er Europa-Parlamentsvalg i samme weekend, udskydes det traditionsrige folkemøde.

Den anden weekend i juni næste år skulle Vejles Folkemøde afvikles igen, men Vejle Kommune har besluttet at udskyde begivenheden på grund af sammenfald med Europa-Parlamentsvalget søndag den 9. juni 2024.

- Vejles Folkemøde er en vigtig begivenhed for vores lokale demokrati, men vi er nødt til at fokusere vores opmærksomhed på Europa-Parlamentsvalget til sommer, siger borgmester Jens Ejner Christensen.

Vejles Folkemøde har været afholdt fire gange med stor opbakning og er en vigtig platform for dialog og borgerinddragelse. Derfor er det Jens Ejner Christensens forventning, at folkemødet vender tilbage i 2025.

Sidst opdateret: