Vil du være næv­ning eller doms­mand?

Nu kan du blive lægdommer og være én blandt 10.000 helt almindelige danskere, der som domsmænd og nævninge er med til at dømme i straffesager ved domstolene. Når du søger, kommer du på en grundliste, som domstolene bruger, når de udpeger nævninge og domsmænd. Grundlisten skal have en alsidig sammensætning og afspejle kommunens befolkning med hensyn til køn, alder og etniske minoriteter.

Anbefal denne side:

Hvis du søger og du bliver optaget på listen, så skriver vi til dig omkring 1. april.

Du kan søge fra 4. januar og frem til 8. februar 2019. Lægdommere udtages for 4 år ad gangen - og næste periode løber fra 1. januar 2020 til 31. december 2023.

Informationsmøde

Vi holder informationsmøde for alle interesserede torsdag den 31. januar kl. 17 på Vejle Rådhus, Rådhustorvet 1 i Vejle, hvor du kan høre mere om det at være nævning eller domsmand.

Se mere og søg på www.vejle.dk/domsmand

Sidst opdateret: 07. januar 2019