I denne episode af visionstanker hører vi fra Heidi Grønbjerg og Lone Hagensen om deres årelange arbejde med at inddrage frivillige kræfter i deres institutioner og arbejdsplads
Hvordan er vi noget for hinanden i vores lokalområder? Kan vi give mere end vi tager til fællesskabet – og kan vi inspirere borgere, civilsamfund og erhvervsliv til at gøre det samme?
I dette syvende afsnit af ”Visionstanker” fortæller Lone Hagensen, leder af daginstitutionen Grangård (Jelling), og Heidi Grønbjerg, leder af plejecenter Stensvang (Bredsten) om, hvordan de hver især er lykkes med at gøre deres institutioner til en aktiv del af deres lokalsamfund. For når man åbner dørene op og inviterer indenfor, kan der opstå nye muligheder og løsninger – hvad end det er bedsteforældre der syer udklædningstøj til en daginstitution, eller lokale borgere der skaber liv på plejecenteret.
De to kvinder dykker ned i, hvordan man skaber gode rum til at inddrage lokalsamfundet, dyrke deres ideer og lade nye tiltag gro igennem frivillige indsatser. Vært i dette afsnit af podcasten er Cecilie Norlyk, kommunikationskonsulent hos Vejle Kommune.