Fakta om Tour de France

Her kan du læse mere om etaper, hvem der står bag Tour de France, økonomi og den danske cykelkultur .

Dekorativt
Post Nord 2
Post Nord 3
  • Fakta

  • Tour de France Grand Départ Copenhagen Denmark
    • I sommeren 2021 afholdes Tour de France Grand Départ i Danmark.

    • København er den officielle start-by for den danske Grand Départ, og der afholdes i alt tre etaper i Danmark.

    • De tre etaper afholdes på følgende datoer: 2. juli 2021 afholdes første etape, selve Grand Départ i København. Den 3. juli afholdes anden etape fra Roskilde til Nyborg. Den 4. juli afholdes tredje etape med start I Vejle og mål i Sønderborg.

    • Den danske Grand Départ har sloganet "The greatest cycling race in the world meets the best cycling city in the world".

    • Danmark bød officielt på værtskabet for en Tour de France Grand Départ ved en ceremoni i Danmarkshuset i Paris den 20. juni 2016, hvor det danske bud blev overrakt personligt til løbsdirektør Christian Prudhomme af daværende erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen og overborgmester Frank Jensen.

    • Siden da har de danske parter arbejdet aktivt på at vinde buddet til Danmark.

    • Tour de France i Danmark bliver én af de største sportsbegivenheder, der er blevet afholdt i Danmark.

    • Tour de France transmitteres i 190 lande og har ca. 3,5 milliarder tv-seere under løbet. Der forventes at være mere end 900.000 tilskuere, som vil overvære de tre etaper i Danmark fra sidelinjen
  • De danske Tour de France etaper
    • Første etape – ca. 13 km. enkeltstart i København.
      Åbningsetapen starter ved H.C. Andersens Boulevard og slutter på Rådhuspladsen i København. Ruten vil gå gennem hjertet af København og passere forbi bl.a. Amalienborg, Nyhavn og Christiansborg.

    • Anden etape – ca. 190 km. fra Roskilde til Nyborg.
      Anden etape starter centralt i Roskilde. Ruten ender i Nyborg og vil på vejen passere over Storebæltsbroen, hvor der forventes mulighed for sidevind og chancer for udbrud.

    • Tredje etape – ca. 170 km. fra Vejle til Sønderborg.
      Den sidste danske etape starter i Vejle, hvor ruten bl.a. passerer Jellingstenene, og slutter i Sønderborg, hvor lufthavnen ligger ca. 5 km. fra slutfeltet
  • Hvem står bag?
    • Bag den danske Grand Départ står: - Erhvervsministeriet, Københavns Kommune, Roskilde Kommune, Nyborg Kommune, Vejle Kommune, Sønderborg Kommune, Sport Event Denmark, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark og Wonderful Copenhagen.

    • Gennemførelsen af Grand Départ i Danmark bliver organiseret af et Interessentskab, som er stiftet til formålet, hvori Erhvervsministeriet, Københavns Kommune, Nyborg Kommune, Sønderborg Kommune, Vejle Kommune og Roskilde Kommune deltager som interessenter. Region Hovedstaden, Region Sjælland, og Region Syddanmark giver tilskud til Interessentskabet.

    • Odense var med i det oprindelige bud, der blev afleveret til A.S.O. i juni 2016. Grundet et sportsligt ønske fra A.S.O. om, at Storebæltsbroen skulle bringes mere i spil på anden etape, blev det besluttet, at ruten skulle slutte umiddelbart efter Storebæltsbroen – dvs. i Nyborg, hvorfor Nyborg Kommune trådte til i stedet for Odense Kommune. Det har derfor ikke været et fravalg af Odense, men alene et sportsligt ønske fra A.S.O. om at bringe Storebæltsbroen mere i spil på anden etape.

    • Der etableres et sekretariat, som skal stå for den daglige drift af Interessentskabet og sikre gennemførslen af Grand Départ i Danmark. Der er ansat en midlertidig direktør for sekretariatet, Alex Pedersen, som bl.a. har været vice administrerende direktør i Jysk Fynske Medier, er tidligere professionel cykelrytter og har erfaring fra afviklingen af Giro d’Italia i Herning og Horsens i 2012.
  • Økonomi
    • Budgettet for en dansk Grand Départ er sat til 88 mio. kr. som finansieres ved 17 mio. kr. fra staten, 55 mio. kr. fra kommunerne og 15 mio. kr. fra regionerne. Dertil forventes ca. 1 mio. kr. finansieret ved andre bidrag, eksempelvis sponsorindtægter.


    • En rapport udarbejdet af Deloitte i forbindelse med afvikling af den seneste Grand Départ afholdt uden for Frankrig (Düsseldorf i 2017) viser, at de økonomiske gevinster for Düsseldorf var i omegnen af 64 mio. EUR (ca. 478 mio. kr.). Reklameværdien for Düsseldorf blev i rapporten anslået til ca. 443 mio. EUR (ca. 3,3 mia. kr.). Øvrige byer uden for Frankrig, som har afholdt Grand Départ, har ligeledes haft væsentlige økonomiske gevinster, herunder Utrecht (2015), Yorkshire (2014) og Rotterdam (2010).
  • Den unikke danske cykelkultur
    • Danmark har en lang og stolt tradition for hverdagscyklisme. Cykling udgør 26 % af alle ture under 5 km i Danmark og 16 % af alle ture (Cycling-embassy.dk).

    • Danmark har 12.000 km afmærkede cykelruter (Dansk Turismefremme.dk).

    • Gennemsnitligt cykler danskere 1,6 kilometer om dagen (Cycling-embassy.dk).

    • Danmark er i 2015 udnævnt som det mest cykelvenlige land i Europa af det Europæiske Cyklistforbund (European Cyclist Federation).

    • I København cykles der sammenlagt, hvad der svarer til 330 Tour de France løb hver dag. Det svarer til 1.390.000 kilometer om dagen (Københavns Kommune).

    • København blev for nyligt igen udnævnt til verdens bedste cykelby (Copenhagenize Index).

    • 43 % af alle ture til arbejde og uddannelse i København sker på cykel (Cykelredegørelsen 2018).

    • København har mere end 379 km cykelstier. Blandt andet Havneringen med 13 km ubrudt cykelsti (Cykelredegørelsen 2018).

    • I hovedstaden er der 675.000 cykler. Det er således 5,6 gange så mange cykler som biler i København (Københavns Kommune).

    • Danmark har stor erfaring med at afholde store internationale sports- og cykelevents. Bl.a. var Danmark vært for VM i landevejscykling i 2011, VM i BMX i 2011. Vært for starten på Giro d’Italia i 2012, VM i landevejscykling for amatører 2015, EM i landevejscykling 2017 og VM i cykel-cross 2019.
  • Fakta om Vejle
    • Danmarks 6. største kommune, som tiltrækker masser af borgere, turister og arbejdspladser (115.000 borgere)

    • Unik natur med fjorden, bakkerne, ådalene og bøgeskovene, der når helt ind til Vejle bys centrum.

    • Flot arkitektur, bl.a. Bølgen (Henning Larsen Architects) og Fjordenhus (Olafur Eliasson).

    • Fremtidssikret infrastruktur med motorveje, jernbane, havn og Danmarks næststørste lufthavn.

    • Kåret som Danmarks bedste handelsby for anden gang – og med Danmarks flotteste gågade.

    • Tilbyder Danmarks største sammenhængende iværksætter- og innovationsmiljøer.

    • Kendt for store events som Danmarks 3. største musikfestival og store attraktioner som Monumentområdet i Jelling – her blev Danmark født, Egtved Pigens Grav og Givskud ZOO.

    • Vores unikke terræn tiltrækker store cykelløb, bl.a. kongeetapen i PostNord Danmark Rundt og Grejsdalsløbet – et af Danmarks største og hårdeste motionsløb.

    • 308 kilometer cykelstier svarende til afstanden mellem Aarhus og København.

    • 50 kilometer mountainbikespor i og omkring Vejle.

    • Vejle er medlem af 100 Resilient Cities, som samarbejder om at løse fremtidens udfordringer.
Sidst opdateret: 25. februar 2019