Søg tour-støtte: Online Tour de France aktiviteter
Aktiviteter og projekter med Tour de France tema der streames, sendes eller udgives på digitale medier kan få tildelt økonomisk tour-støtte.
Tour de France er allerede startet i Vejle Kommune med optakt af aktiviteter og events, og vi ønsker at få det maksimale ud af løbet – både før, under og efter. Touren skal løfte det vi allerede har, skabe nye muligheder i hele kommunen og efterlade mere end da den kom til Vejle. Det ønskes med denne pulje at starte et online/virtuelt univers omkring Tour de France i Vejle op.
Så sidder du med en ide eller aktivitet med Tour de France tema der kan afholdes eller streames online, og som kan aktivere eller underholde Vejle Kommunes borgere hjemme i stuerne, bag skærmen eller noget helt tredje, så kan du søge om økonomisk støtte i denne Tour de France-pulje.
Pulje til online Tour de France aktiviteter:
Puljen har til formål at involvere og støtte Vejle Kommunes erhvervsliv, foreninger, klubber, oplevelsesindustrien samt skabe gode Tour de France oplevelser for Vejle Kommunes borgere. Ansøger skal selv skabe og afvikle aktiviteten.
Hvis relevant for ansøgningen kan Vejle Kommunes Facebook side med 19.500 følgere bruges til at sende fra, og på den måde får ansøger stillet en platform til rådighed med mange følgere, og derfor muligheden for at kommunikere til mange potentielle kunder og gæster.
Der kan i puljen søges om økonomisk støtte til materialer – f.eks. maden der skal bruges til at vise hvad en Tour de France rytter spiser på en dag, eller maling der skal bruges for at male cykelskuret derhjemme Tour de France gult eller hvid med røde prikker på ligesom bjergtrøjen. Puljen kan også søges af klubber eller foreninger der f.eks. viser, hvordan en alternativ træningssession kan foregå.
Puljeansøger optager en video eller sender live via sociale medier. Optagelsen kan afholdes som et foredrag, et ”gør det selv program” eller en måde hvor seerne bag skærmene aktivt deltager i optagelsen. I denne pulje er det kun fantasien der sætter grænser, så længe Tour de France temaet er tydeligt.
-
Før du søger
-
Bærende værdier og grundfortælling Tour de France i Vejle hviler på 5 bærende værdier og en grundfortælling. Vejles bærende værdier er:
- Værtskab
- Stolthed
- Relationer
- Folkeligt
- Smukt
Vejle vil huskes!
Verdens største cykelløb Tour de France får sin Grand Départ i Danmark i 2022 for første gang nogensinde. Vejle er udvalgt som startby på den tredje etape 3. juli 2022. Afviklingen af Tour de France er en stor begivenhed i hele Vejle Kommune og en unik mulighed for at brande Vejle Kommune internationalt.
Understøttende grundfortælling / legacy
Vi vil klæde Vejle Kommune i gult og vise verden, at vi er de bedste værter, der byder inden for til en folkelig og smuk fest i det bedste cykellandskab, der findes i Danmark. Men vi vil mere end det. Vi vil bruge Tour de France til at gøre Vejle Kommune til et endnu bedre sted at leve. Vi vil styrke vores fællesskaber både med hinanden og med verdenen omkring os. Vi vil bygge broer og sikre lokalt ejerskab og bæredygtighed – både socialt og miljømæssigt. Tour de France skal løfte det vi allerede har samt skabe helt nye muligheder i hele kommunen både før, under og efter afviklingen den 3. juli 2022.
-
Kriterier for støtte - Vejle Kommunes bærende Tour de France værdier og grundfortælling skal være tydelige i aktiviteten
- Aktiviteten skal borgere kunne deltage i bag skærmen, lære noget fra, lytte til mm. – enten sammen med deres børn eller kun for voksne.
- Ansøgers aktivitet skal optages og laves som en Youtube video, Facebook live sending eller lignende.
- Videoen skal sendes til os efterfølgende, så vi kan samle alle aktiviteterne i et online Tour de France video arkiv. Videoerne vil muligvis blive brugt som led i en Tour de France udstilling.
- Aktiviteten skal overholder alle gældende retningslinjer fra myndighederne og regeringens side inkl. de vedtagende retningslinjer, tiltag, påbud, forbud mm. Der er godkendt i forbindelse med corona-epidemien.
- Hvis der opnås støtte aftales det efterfølgende hvordan og på hvilken platform det giver bedst mening at fremvise aktiviteten.
- Ansøger skal selv afvikle aktiviteten
- Puljen kan søges af foreninger, klubber, lokalråd, kulturinstitutioner, enkeltpersoner og virksomheder.
- Ikke brugte midler skal tilbagebetales.
- Aktiviteten skal som udgangspunkt være gratis og åben for alle
-
Markedsføring - Dit arrangement vil blive markedsført via den online eventkalender på www.letourcph.dk
- Det aftales med ansøger, hvorvidt Vejle Kommunes cykelbrand logo skal indgå i eventuel markedsføringsmateriale.
- Det skal fremgå, at arrangementet er støttet af Tour de France puljen i Vejle Kommune, og indeholde logo for Vejle Kommune eller Grand Départ Copenhagen Denmark logo. Aftales med ansøger. Vi sender logo til dig, når du får besked om støtten.
-
Dokumentation Efter arrangementet er afviklet, er ansøger forpligtet til at sende en opfølgning på arrangementet. Ansøger skal indsende videomateriale og evt. et par gode billeder hvis muligt (høj opløsning), og derudover lave en kort beskrivelse af arrangementet, og hvordan det er forløbet.
Ansøger forpligter sig også til at sende en kopi af kvitteringer, som dokumentation for den tildelte tour-støtte.
-
Ansøgning og deadline Udfyld formularen og send din ide, så kigger vi på din ansøgning. Ansøgningerne bliver behandlet i takt med vi modtager dem.
Ansøgning om tour-støtte
Udfyld din ansøgning kort og præcist
Tak for din idé!
Du vil om få øjeblikke modtage en kvittering pr. mail.
The form contains errors
- {{validation.errorMessage}}
Alle ansøgere modtager en mail med svar på deres ansøgning.
Alle der opnår økonomisk støtte fra Tour de France-puljerne vil via mail modtage en Tour de France startpakke / velkomstmail fra Jacob Rasmussen, projektleder for Tour de France i Vejle.
Spørg Jacob
Har du spørgsmål til Tour de France-puljerne eller brug for sparring omkring din ide så kontakt Jacob Rasmussen.