Vejle-Prisen 2018

Hvert år uddeler Vejle Kommune sin egen arkitekturpris, Vejle-Prisen, til et særligt godt byggeri eller anlæg. Kender du til et smukt byggeri eller byrum, har du nu mulighed for at nominere det.

Hvem skal nomineres til Vejle-Prisen 2018?

Frem til onsdag 22. maj kan du indsende nomineringer til Vejle-Prisen 2018. 
Kravet til kandidaterne er, at byggeriet eller byrummet blev taget i brug i 2018. Sidste år var det både en privatbolig på Stejlbjergvej og rækkehusene i Tirsbækbakker, der vandt.

Du kan sende dine nomineringer til os ved at sende en mail til plan@vejle.dk - gerne med en begrundelse.

  • Hvorfor tildeler vi priserne?

    Hvert år tildeler Byrådet Vejle-Prisen gennem præmiering af gode eksempler på både nybyggeri, ombygninger og grønne anlæg, som kan inspirere andre. Vejle-Prisen er blevet tildelt siden 1972.

     

  • Hvem afgør, hvilke bygninger og anlæg der kan præmieres?

    Vejle Kommunes Teknik & Miljø forvaltning nedsætter en intern Vejle-Pris-gruppe, som sammen med en fagdommer udpeget af arkitektforeningen, udvælger bygninger og anlæg, der er taget i brug året før præmieringerne finder sted. 

    Det er Byrådet, der på baggrund af Teknisk Udvalgs beslutning, tager den endelige beslutning om hvem der skal præmieres.

    Se Vejle-Prisens vedtægter (PDF) 


Vindere af Vejle-Prisen 2017

Enfamiliehus - Stejlbjergvej 19 

Stejlbjergvej
Stejlbjergvej

Ved ankomst fra Stejlbjergvej er kun øverste etage af boligen synlig og fremstår meget diskret. Herunder åbner boligen sig med tre forskudte og vinklede etager ned over den stejle grund mod syd-vest.
Boligen er flot indpasset på den terrænmæssigt udfordrende grund, som har et fald på 16 højdemeter. De forskudte etager med forskellige vinkler skaber flere terrasser og nicher med mulighed for læ og sol på forskellige tidspunkter, samt udsigt over Vejle Fjord.

Rækkehuse Tirsbæk Bakker, 1. etape 

Rækkehuse, Tirsbæk bakker
Rækkehuse, Tirsbæk bakker

Bebyggelsen er tilpasset området og skaber sammen med de omgivende bebyggelser en helhed med et ensartet og roligt udtryk. Rækkehusene danner gode og velproportionerede gade- og parkrum mellem bebyggelsen.
Boligerne har et enkelt udtryk med gode detaljer som fx variation i murværket. Der er fokus på gode uderum med flere store terrasser til hver bolig. De grønne fællesarealer har en god størrelse og er indrettet med enkeltstående træer, grupper af træer og variation i græsarealernes karakter, som giver et let afvekslende og indbydende udtryk.

Se tidligere års tildelte Vejle-priser

Sidst opdateret: 08. maj 2019