Ny Rosborg - en bæredygtig bydel i ådalen
I Ny Rosborg er vi i fuld gang med at skabe en ny bæredygtig bydel, som vil give plads til 4-5000 nye vejlensere. Følg med i udviklingen af fremtidens bydel lige her.
Velkommen til Ny Rosborg
Vejles nye bydel byder på det bedste fra begge verdener med sin unikke placering i ådalens smukke natur. Her får du mulighed for at blive en del af byen og samtidig bo midt i naturen.
Målet er at skabe fremtidens bydel, hvor det blå og det grønne landskab er rygraden. Det bliver et hjem for mange, men også et område der er åbent for alle, og hvor der er plads til at gå på opdagelse.
Arbejdet er i fuld gang, og de første byggerier forventes at skyde op indenfor de næste 2-3 år.
Allerede nu kan du gå på oplevelse i området og besøge forskellige mødesteder, hvor vi sammen kan eksperimentere og blive klogere på emner som bæredygtighed og fællesskaber. Alt sammen for at blive klogere på, hvordan får det bedste frem i den nye bydel.
Et første kig på den nye bydel
Hvad sker der i Ny Rosborg lige nu?
Lige nu er vi i gang med forberedelserne til de første af i alt seks i holme. Arbejdet vil strække sig over de næste par år.
Første skridt er at tilføre jord til områderne, som skal sikre, at både naturen og de hævede holme kan etableres på et solidt fundament. Efterfølgende skal jorden bearbejdes til de grønne og blå naturområder, der sammen med holmene danner landskabet i Ny Rosborg.
Udover arbejdet med at få jord til området er vi også i gang geotekniske undersøgelser af undergrunden ved både Nordholmen, Rosborg Ø og Trædballe Banke, så vi sikrer, at vi ikke påvirker undergrunden og grundvandet i de omkringliggende områder negativt med arbejdet


Om arbejdet med Ny Rosborg
Vejle vokser – flere og flere vil gerne bo her. Men hvordan skaber man en levende og attraktiv ny grøn bydel i et område med deponi og risiko for oversvømmelser? Det er er vores udfordring – men også mulighed – i Ny Rosborg. For vi har en fantastisk placering, tæt på byen og naturen, der venter på nye indbyggere.
Mens vi venter åbnes området for at teste og eksperimentere. Her afprøver vi nye idéer gennem midlertidige aktiviteter – skaber liv og erfaringer som inspiration til den fremtidige bydel. Dette i form af forskellige projekter – f. eks. mødesteder for fællesskaber og oplevelsesture rundt i området.
Ny Rosborg udvikles sammen, og alle er velkomne. Det er et fælles projekt med bred involvering fra både naboer og foreninger, men også udviklere og eksperter. Vær med til at inspirere, kontakt os hvis du har gode idéer og tag gerne selv fat.




-
Dyk ned i Ny Rosborg
-
Udviklingsplan for Ny Rosborg -
Konceptskitse og udviklingsprincipper -
Vision -
Pixi udgave af hvidbog -
Hvidbog -
Midlertidige aktiviteter
-
Pressemeddelelser
-
25. november 2020: Forberedelsen til Ny Rosborgs første holme er i gang Læs pressemeddelelsen her https://vejle.presscloud.com/csp/vocast/message.csp?KEY=727456974101250
-
06. maj 2019: Fremtidens bydel skal udvikles på holme Læs pressemeddelesen her https://www.vejle.dk/om-kommunen/nyt-og-presse/nyheder/fremtidens-bydel-skal-udvikles-paa-holme/
-
Tidligere borgermøder
-
Borgermøde 3. september 2019: Husk, at Ny Rosborg er et helt særligt sted Tirsdag den 3. september 2019 blev der afholdt borgermøde om Ny Rosborg. Til mødet fortalte Team Møller & Grønborg mere om skitseforslaget for Ny Rosborg, og nye muligheder og retninger for, hvad bydelens særlige karakter kan blive, blev drøftet. Læs om Ny Rosborg borgermødet.
-
Borgermøde 10. november 2020 Med vedtagelsen af Ny Rosborg Udviklingsplanen og igangsættelse af kommuneplantillæg nr. 73 for byudvikling i området, træder Ny Rosborg ind i den næste fase - planlægning og realisering.
Derfor inviterede vi til et virtuelt borgermøde tirsdag d. 10. nov. kl. 19-20.30
På mødet kan du høre om:
- Drømmen om Ny Rosborg - præsentation af udviklingsplanen
- Hvad er der i området - her og nu samt på sigt
- Planlægningsprocessen med kommuneplan og lokalplan - herunder fordebat
Det fysiske møde måtte vi undvære denne gang.
Præsentation fra mødet
/media/34568/20201110-ny-rosborg-virtuelt-brgermoede-praesentation-nettet.pdf
Projektet er organiseret under økonomiudvalget i samarbejde med Teknisk Udvalg og Natur- og Miljøudvalget.