Arrangementer - Bedre brug af byggeaffald

Læs om de forskellige arrangementer og fyraftensmøder med fokus på bæredygtige byggematerialer og cirkulær økonomi.

EU regionalfond

Fyraftensmøde  - God økonomi i det bæredygtige byggeri

Green Tech Center og AffaldGenbrug afholder næste møde i en serie af fyraftensmøder, hvor der er fokus på bæredygtige byggematerialer og cirkulær økonomi:

Tirsdag d. 23. april 2019 kl. 15.00-17.00 på Green Tech Center, Lysholdt Allé 6, 7100 Vejle

På mødet fortæller Direktør Lars Jørgensen fra virksomheden Egen Vinding & Datter om, hvordan man sikrer en god økonomi i bæredygtigt byggeri.  Egen Vinding & Datter har tidligere haft succes med at bygge et hus, der takket være materialesammensætningen, kan komposteres, når det ikke længere skal bruges som bolig - helt uden farlig kemi. Efter oplægget kan du møde syv leverandører af miljøvenlige produkter til byggebranchen samt netværke med de øvrige deltagere.  

Arrangementet er gratis, og tilmelding er ikke nødvendig.

Fakta om Egen Vinding og Datter

Siden sin start i 1980 har Egen Vinding og Datter arbejdet målrettet med at skabe nye natur- og miljøvenlige byggemetoder. Det er sund fornuft, god økonomi og en sikring af fremtiden at have fokus på materialevalg og miljø, når den nye bolig skal designes eller den gamle renoveres. Det giver langtidsholdbare løsninger, og er derfor oftest billigst i længden.
Virksomheden  bygger med træ, ler, kalk, sten, strå, papiruld, naturmaling ( Egen produktion)  m.v., dvs. ingen farlig kemi og ingen fugemasse.
I 2015 byggede Egen Vinding og Datter et hus, som kan smides på komposten, den dag det ikke kan bruges som bolig. Det kaldes det åndbare hus. Huset følges af Teknologisk Institut, der løbende laver forskellige tests på huset.

Bæredygtigt byggeri
Sidst opdateret: 10. april 2019