Rådhustorvet i Vejle

Rådhustorvet i Vejle står over for en større renovering. Arbejdet blev sat i gang tilbage i 2015 med workshops for politikere, butikker og borgere - og nu skal planerne føres ud i livet.

Visualisering Rådhustorvet Vejle
Visualisering Rådhustorvet Vejle

Hvad skal der ske på Rådhustorvet?

Renoveringen af Rådhustorvet i Vejle bygger på et ønske om at skabe en plads til endnu flere mennesker på byens vigtigste torv - og et ønske om at skabe samme udtryk, som torvet havde tilbage i 30'erne; en stor, åben plads uden trapper og niveauforskelle. 

Derfor kommer det nye torv til at være en jævn, hældende flade belagt med brosten, som strækker sig fra facade til facade. Det ligger fast, men hvordan torvet skal udsmykkes med kunst, belysning og beplantning ligger endnu ikke fast, og projektet skal den kommende tid detaljeres yderligere.

 

Fakta

  • Det nuværende Rådhustorv blev skabt i 1950’erne. Når renoveringen af torvet står færdigt, vil det blive med et udtryk, som det så ud i 1930’erne.
  • Renoveringen af Rådhustorvet forventes at beløbe sig til ca. 6,5 mio. kr.
  • Rådhustorvet er en del af Vejle Kommunes strategi om at skabe en levende og oplevelsesrig midtby, som kan være med til at styrke Vejle som en attraktiv bosætnings- og handelsby.
Rådhustorvet anno ca. 1930. Foto: Vejle Stadsarkiv.
Rådhustorvet anno ca. 1930. Foto: Vejle Stadsarkiv.
Sidst opdateret: 26. juni 2019