Fra vel­færds­tek­nologi til hver­dags­teknologi

Velfærdsteknologi er hjælpemidler, som giver borgere eller medarbejdere en lettere hverdag. Det er målet, når vi tester eller indfører ny velfærdsteknologi i Vejle Kommune.

De fleste vil gerne klare sig selv og selv bestemme. Hvis du har et fysisk eller psykisk handicap eller er ældre, har du ikke altid den mulighed. Velfærdsteknologi kan hjælpe dig til at kunne mere selv - hvad enten det drejer sig om genoptræning, toiletbesøg eller kontakt til kommunen. Og set med medarbejdernes briller kan teknologi være med til at frigøre ressourcer og afhjælpe, at du bliver nedslidt.

Og så skal velfærdsteknologi være med til at løse den demografiske udfordring: Flere ældre og handicappede - og færre hænder til at løse opgaverne. En udvikling, som kræver, at kommunerne tænker fremtid og hjælp på en ny måde. En del af løsningen er velfærdsteknologi. Vi arbejder derfor strategisk med velfærdsteknologi og har siden 2012 sat 70-80 projekter i gang - de fleste som pilot- eller udviklingsprojekter.

Læs Vejle Kommunes strategi for velfærdsteknologi.

 
Få overblik over velfærdsteknologier 

Du kan læse mere om de projekter, vi har testet i Vejle Kommune i Det Velfærdsteknologiske Landkort, som er udviklet af Center for Velfærdsteknologi.

Landkortet er en database, som giver et overblik over velfærdsteknologi-projekter i de danske kommuner, og som deler de erfaringer, der eksisterer rundt i kommunerne. I databasen kan du søge på en specifik teknologigruppe og få information om volumen af de enkelte projekter i form af antal berørte borgere, medarbejdere og devices. 

Se Det Velfærdsteknologiske Landkort


Kontaktpersoner - velfærdsteknologi i Vejle Kommune

Har du et problem, der måske kan løses ved hjælp af velfærdsteknologi, så kontakt vores veltek-guider, som har speciale i velfærdsteknologi.

Kontakt Veltek-guider

Myndighedsafdelingen, 7100 Vejle
Tlf. 76 81 80 81
  • Fremmøde
  • Mandag-torsdag kl. 8.30-15.00
  • Fredag kl. 8.30-14.00

Telefontid: Alle dage kl. 8.30-11.00

Sidst opdateret: 26. april 2017