Hjemløsestrategi 2019-2021

Februar 2018 blev Byrådet enige om at lave en hjemløsestrategi i Vejle Kommune, da den seneste hjemløsetælling fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) viste, at hjemløsheden vokser. De blev også enige om, at hjemløshed er en tværgående udfordring, der berører flere politiske udvalg, og at løsningerne derfor skal findes i et tværgående samarbejde. Det ambitiøse mål er derfor, at hjemløsheden i Vejle Kommune skal være halveret i 2021.

De tre politiske udvalg: Voksenudvalget, Teknisk Udvalg og Arbejdsmarkedsudvalget har i fællesskab lavet hjemløsestrategien. Desuden har interesseorganisationer, byens væresteder, sociale foreninger mv. været med i strategiarbejdet. Strategien indeholder principper for, hvordan Vejle Kommune arbejder med målgruppen af hjemløse og løsninger på, hvordan Vejle Kommune arbejder med de aktuelle
udfordringer, som hjemløse møder.

Det centrale i strategien er, at hjemløse har ret til at være i og bruge Vejle by på lige fod med alle andre, og at de kommunale tilbud, som målgruppen på forskellig vis er i berøring med, skal være individuelle og koordinerede.

Strategien dækker hele Vejle Kommune, men primært Vejle by, hvor langt størstedelen af kommunens hjemløseopholder sig.

Vejle Kommune oplever ligesom resten af Danmark stadig flere og flere borgere, der i kortere eller længere tid er hjemløse. Nationalt har stigningen fra 2009-2017 været på en tredjedel. I 2017 var der 6.635 hjemløse i Danmark – 121 var fra Vejle. En hjemløs er en borger uden egen – ejet eller lejet – bolig. Det betyder, at den hjemløse er henvist til en midlertidig alternativ boligløsning eller til at bo midlertidigt hos familie, venner eller bekendte. Også mennesker, der mangler tag over hovedet den kommende nat, er hjemløse.

Hjemløse i Vejle

I Vejle Kommune har der fra 2009-2017 været en stigning i antallet af hjemløse på næsten 25 %: Fra 97 i 2009 til 121 i 2017. Mere end en tredjedel er unge i aldersgruppen 18-29 år.

Hjemløs – hvorfor?

Der kan være mange grunde til hjemløshed: Ingen adgang til en egnet og billig bolig, vanskeligheder med at være og fungere i egen bolig, misbrugsproblemer, psykiske lidelser, fattigdom og manglende netværk er de væsentligste årsager.

Hjemløshed og konsekvenser

At mangle tag over hovedet har store fysiske, psykiske, sociale og økonomiske konsekvenser – både for den enkelte og for den hjemløses netværk, familie og (lokal-) samfundet generelt. Som hjemløs kan det være svært at deltage i og bidrage til samfundet.

Strategiens målgruppe

Alle hjemløse Vejle-borgere er i målgruppen for strategien. Anbefalingerne har dog ekstra fokus på de unge i aldersgruppen 18-29 år, da de udgør 35 % af de hjemløse.

I 2017 blev der registreret 121 hjemløse Vejle-borgere. Ambitionen er at reducere antallet. Hjemløsestrategien peger på 4 temaer, som Vejle Kommune skal arbejde målrettet med og på tværs af udvalgene for at indfri målet. Temaerne knytter sig også til eksisterende og kommende politikker.

De 4 temaer er:

• Housing First – boliger med social støtte
• Anvisningsret – også boliger til hjemløse
• Målrettede handleplaner – til alle hjemløse
• Byens Rum – Vejle for alle

Strategien skal samtidig sikre en helhedsorienteret og social indsats, så hjemløsheden i Vejle ikke stiger igen.

Som baggrund for de 4 temaer er der lavet en kortlægning af hjemløsheden i Vejle Kommune.

VIVE’s hjemløsetælling fra 2017 viste, at Vejle Kommune havde 121 hjemløse borgere. I august 2018 lavede Vejle Kommune en kortlægning af de hjemløse. Kortlægningen er et øjebliksbillede, da målgruppen er ustabil og i konstant bevægelse. Alle hjemløse har en unik historie og problematik, men der er en række forhold, der går igen.

Karakteristika

• Misbrug – mange af de hjemløse er misbrugere.
• Uden job – kun få af de hjemløse har tilknytning til arbejdsmarkedet.
• Psykiske udfordringer – mange af de hjemløse er psykisk sårbare eller har en psykiatrisk diagnose.
• Økonomiske udfordringer – mange har stor gæld.
• Kriminalitet – mange af de hjemløse har tidligere eller aktuelle kriminelle forhold.
• Manglende stabilitet – livet er for mange af de hjemløse kendetegnet af mange skift. Det gælder både i forhold til bolig, uddannelse og job og i privatlivet.
• Køn – langt hovedparten (86 %) er mænd.
• Alder – den største gruppe (35 %) er under 30 år.
• 2/3 af de unge hjemløse bor hos familie eller venner.
• 22 % af de unge hjemløse har ukendt opholdssted - det kan betyde, at de bor på gaden.

Eksempel: Martins vej til hjemløshed

Martin vokser op i Vejle og flytter som ganske ung sammen med sin kæreste i en lejlighed. De lever et liv med fest og farver – og med en del alkohol og stoffer. Derfor er det svært for Martin at passe sin læreplads som brolægger. Da forholdet går i stykker, flytter Martin ud af deres lejlighed. I starten bor Martin hos en ven, men flytter, da de bliver uvenner. Han flakker nu rundt og bor på skift hos forskellige venner.

Martin bliver skrevet op til en bolig, men der er lang ventetid. På et tidspunkt bliver omgangskredsen træt af at tilbyde ham tag over hovedet. Det kan Martin godt forstå, for han har efterhånden fået opbygget et decideret misbrug. Tidligere var det kun i weekenden, men nu tager han også stoffer i hverdagen.

Martin ser derfor ingen anden udvej end at flytte på et forsorgshjem i en anden by. Det viser sig dog at være rart med luftforandringer. Alligevel ender han med at blive smidt på gaden. Martin forklarer selv, at årsagen nok er, at han har for mange gode ideer. Heldigvis får han hurtigt tilbudt en ny bolig, men den er i meget dårlig stand og skal efter et stykke tid rives ned. Mens boligen bliver revet ned, afsoner Martin en mindre dom og skal efter afsoningen finde sig et nyt sted at bo.

Martin vender nu tilbage til Vejle og møder en tidligere klassekammerat, der tilbyder ham et job på et lager. Martin finder sig også en ny kæreste, som han flytter ind hos. De trives, og Martin er glad for sit job, men en dag på jobbet kommer Martin til skade med sit knæ. Det ødelagte knæ gør, at Martin må tage en del smertestillende medicin. Ret hurtigt opbygger han igen et massivt misbrug og ender igen med at blive smidt på gaden. Han bor nu på gaden. Det gør han i en årrække, men en dag møder han en gademedarbejder, og nu er han i behandling for sit misbrug.

Det er svært for hjemløse at få en bolig i Vejle. Samtidig kan det være en udfordring for den enkelte at være i sin egen bolig, særligt hvis der ikke er fokus på, hvorfor den hjemløse i første omgang blev hjemløs Temaet „Housing First“ peger derfor på løsninger, der støtter borgere ud af hjemløshed.

Fokusområder i „Housing First“

• At skabe en permanet boligløsning for den hjemløse.
• At tilbyde den hjemløse en helhedsorienteret social indsats.

Principper

Vejle Kommune forebygger og afhjælper hjemløshed med afsæt i Housing First-princippet. Det betyder, at:

• en bolig er en menneskeret.
• alle mødes med respekt, empati og medmenneskelighed.
• alle får en indsats, når der er et behov.
• der er fokus på at finde selvstændige boliger i alment boligbyggeri.
• borgere, der mister en bolig, fortsætter med deres bostøtte.
• vi tager afsæt i den enkeltes behov og selvbestemmelse.
• vi bruger en rehabiliterende og recovery-orienteret tilgang.
• der er fokus på skadesreduktion.

Hjemløseindsatsen sker i tæt samarbejde med lokalsamfundet, samarbejdspartnere i privat, frivilligt og kommunalt regi og har også fokus på at opbygge relationer og netværk

Handlinger

Boligløsning

• Tilbyde en boligløsning fra start, primært en permanent boligløsning.
• Lave alternative boligløsninger til målgruppen, bl.a. akutte nødboliger.
• Have fokus på boligløsninger til målgruppen ved byfornyelser og etablering af nye lejeboliger.

Helhedsorienteret social indsats

• Tilbyde sociale indsatser til hjemløse sammen med boligindsatsen, f.eks. bostøtte og støtte til bedre økonomi og sundhed, misbrugsbehandling, aktiviteter, deltagelse i netværk, sociale relationer og uddannelses- og arbejdsmarkedskompetencer.
• Lave en tværgående helhedsorienteret handleplan, der prioriterer indsatserne, til alle hjemløse.
• Sikre en klar visitationspraksis, når vi tildeler bostøtte.
• Sikre, at bostøtten består af evidensbaserede metoder, og at medarbejderne har de fornødne kompetencer i f.eks. CTI- og ATC-metoden.
• Evaluere og justere intensiteten og indholdet af bostøtten i forhold til aktuelle behov og livssituation.
• Tilbyde bostøtte, så længe borgeren har et behov – og uanset om borgeren mister sin bolig eller ej.

Billige og passende boliger er vigtige for at komme hjemløshed til livs. Den kommunale anvisningsret er derfor et væsentligt
redskab til at skaffe boliger til hjemløse. Dette tema peger derfor på, hvordan vi kan bruge anvisningsretten til at finde boliger til hjemløse i Vejle.

Principper

• Anvisningsretten er vigtig for hurtigst muligt at finde et trygt og sikkert sted at opholde sig for borgere uden tag over hovedet.
• Ifølge almenboligloven skal en almen boligorganisation stille mindst hver fjerde almene bolig til rådighed til at løse boligsociale problemstillinger som f.eks. hjemløshed.
• Byrådet kan lave en frivillig aftale med de almene boligforeninger om at stille et vist antal boliger (mere eller mindre end hver fjerde bolig) til rådighed.
• Vejle Kommune bruger allerede anvisningsretten på integrationsområdet, hvor kommunen, jf. integrationsloven, har boligplaceringsopgaven.
• Anvisningsretten er derfor vigtigt, når det gælder om at reducere antallet af hjemløse og lykkes med de øvrige indsatser til målgruppen.

Handlinger

• Lave frivillige aftaler med de almene boligforeninger om at udvide anvisningsretten til hjemløse.
• Kombinere anvisningsretten med øvrige sociale indsatser, f.eks. bostøtte.
• Bruge anvisningsretten til at skaffe passende og billige boliger, der matcher borgernes individuelle behov og mulighed for at deltage i f.eks. behandlingstilbud, uddannelse, indsatser i jobcentret eller komme i job.
• Koble anvisningsretten med øvrige initiativer, f.eks. boligpolitikken og den sammenhængende og koordinerede ungeindsats.
• Bruge anvisningsretten til at skaffe boliger til hjemløse, der tidligere har haft folkeregisteradresse i Vejle.
• Bruge anvisningsretten primært til unge hjemløse under 30 år med betydelige psykiske og/eller sociale funktionsnedsættelser.
• Bruge anvisningsretten primært til 1- og 2 værelsesboliger.
• Tage anvisningsretten i brug, når alternative muligheder er undersøgt og udtømt.

Hjemløse har typisk mange kontakter til forskellige områder og medarbejdere i Vejle Kommune: Den opsøgende gademedarbejder, gadesygeplejersken eller en sagsbehandler i Jobcentret – samtidig med at borgeren måske er i behandling for misbrug.

Hvert område arbejder målrettet med at støtte den enkelte i forhold til konkrete problemstillinger. Det kan derfor være en udfordring, at vi laver mange forskellige planer, som ikke nødvendigvis er koordinerede eller målrettet hjemløse.

Dette tema peger derfor på løsninger, der bidrager bedst muligt til, at hjemløse kommer ud af hjemløshed.

Principper

I Vejle Kommune samarbejder vi på tværs for at sikre de bedst mulige rammer for social trivsel. Det er uanset, om det handler om adgang til en bolig eller sociale indsatser for at afhjælpe hjemløshed. Hver borger har behov for en individuel målrettet koordineret handleplan for at finde en vej ud af hjemløshed. Fokus er på behov og den aktuelle livssituation. Det væsentligste er, at de målrettede handleplaner er:

• Koordinerede på tværs
• Fleksible og løbende bliver justeret

Handlinger

• Udarbejde og implementere en simpel tværgående samarbejdsmodel for hjemløse i 2019. Modellen skal gå på tværs af forvaltninger, inkludere relevante samarbejdspartnere som f.eks. boligselskaber og interesseorganisationer, og være fleksibel i sin struktur.
• Arbejde med at opspore og skabe kontakt til de hjemløse forskellige steder i byens rum.
• Lave et tværgående team med beslutningskompetencer på tværs af forvaltninger, og som også har den overordnede koordinerende funktion.
• Lave tværgående målrettede handleplaner for alle hjemløse med prioriterede og koordinerede indsatser.
• Lave et hurtigt beredskab af medarbejdere, der forebygger utryghed blandt hjemløse og byens øvrige borgere.
• Tænke civilsamfund, lokalsamfund, netværk og relationer med i de tværgående målrettede handleplaner.
• Lave et netværk, der har fokus på at forebygge uro og utryghed i det offentlige rum. Det kunne f.eks.
  bestå af: Kirkens Korshær, City Vejle, Business Vejle, Vej og Park Drift, Kultur & Fritid, politi, vagtværn.

Hjemløse og socialt udsatte borgere opholder sig naturligt i byens rum, og det har de ret til ligesom alle andre. Det har i stigende grad skabt udfordringer i mødet med byens øvrige borgere.

Temaet „Byens Rum“ peger derfor på løsninger, der kan inkludere hjemløse og udsatte i bylivet.

Principper

• Vejle er for alle – også for hjemløse og socialt udsatte, som er en del af byen og må bruge byen på lige fod med alle andre.
• Vi tænker aktivt denne ret ind i den fremtidige planlægning for inkluderende byudvikling.
• Vejle skal være en by, hvor hjemløse og socialt udsatte har velegnede udendørs steder.
• Stederne er nøje udvalgt og indrettet med afsæt i målgruppens ønsker og behov, men også på en sådan måde, at der ikke opstår konflikter med omgivelserne

Handlinger

• Afdække mulighederne for at lave steder til målgruppen i byen. Det gør vi ved at inddrage målgruppen i at finde velegnede steder i byen, finde steder, hvor det er muligt at differentiere målgruppen, udvælge og indrette stederne, så de giver størst mulig tryghed for både brugere og omgivelser.
• Forsøgsvis indrette et byrum i Vejle i løbet af 2019, som giver erfaringer til det videre arbejde.
• Lave forslag til antal, placering og indretning af flere steder til målgruppen ved udgangen af 2019.