Afbrændingsforbud i alle landets kommuner (Use of open fire is banned in all of Denmark)


Læs her hvad du må - og bestemt ikke må (find out what this means e.g. for usage of a barbeque grill)

Folketingsvalg

Ved valget til Folketinget torsdag den 18. juni 2015 bestemte landets borgere med deres kryds på stemmesedlen, hvem der skulle sidde i Folketinget.

Valgresultater

Valgresultater for hele landet www.valg-2015.dk/valgresultat-valg-2015

Valgresultat for Vejle Nordkredsen

Valgresultat for Vejle Sydkredsen

  • Om folketingsvalg

    Skrevet af Økonomi- og Indenrigsministeriet
  • Folketingsvalg

    Ifølge den danske grundlov må medlemmerne af Folketinget højst sidde fire år, hvorefter der skal udskrives valg til Folketinget. Det er den siddende statsminister, der når som helst inden for de fire år kan udskrive valget - dvs. også selvom der ikke er gået fire år.

    Ved et folketingsvalg skal der vælges 179 medlemmer, heraf 175 i Danmark, to på Færøerne og to i Grønland.

    Det seneste folketingsvalg blev holdt den 18. juni 2015.

    I grundloven står der ikke nogen steder, hvor lang tid før valgdagen, statsministeren skal udskrive valget. Af rent praktiske hensyn vil der dog normalt være mindst 20-21 dage mellem udskrivelse og afholdelse af et folketingsvalg. Fx kan der allerede brevstemmes 21 dage før selve valgdagen til folketingsvalget.

  • Valgkredse

    Ved valg til Folketinget er Danmark delt op i tre landsdele: Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland, som igen er delt op i ti storkredse. Hovedstaden består af fire storkredse, og Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland består hver af tre storkredse.

    Opdelingen i landsdele og storkredse bruges til at beregne, hvor mange folketingsmedlemmer, der skal vælges i de enkelte valgkredse. Hver storkreds har et fast antal mandater, det vil sige et antal personer, der kan vælges til Folketinget. Antallet er fastsat efter indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed og ændres hvert 5. år.

    Der er i alt 135 kredsmandater fordelt til hele landet og 40 tillægsmandater til fordeling mellem partierne. De 40 tillægsmandater bliver fordelt efter regler, som skal sikre partierne en mere ligelig fordeling mellem dem i et valg med flere valgkredse.

    Fordelingen er for tiden sådan, at der i Hovedstaden er 39 kredsmandater og 11 tillægsmandater. I Sjælland-Syddanmark er der 50 kredsmandater og 15 tillægsmandater, og i Midtjylland-Nordjylland er fordelingen 46 kredsmandater og 14 tillægsmandater.

  • Opstillingskredse

    De ti storkredse er opdelt i 92 opstillingskredse. Kandidaterne til valget stiller op i en eller flere opstillingskredse inden for en storkreds - enten som kandidat for et parti, der er berettiget til at stille op eller som kandidat uden for partierne (løsgænger). Ingen kandidat kan være opstillet i mere end én storkreds.

    Hvilke kandidater, du kan stemme på, afhænger derfor af, hvor du bor.

  • Forholdstalsvalg

    I Danmark har man forholdstalsvalg. Det betyder, at partierne tildeles det antal pladser i Folketinget, som deres andel af det samlede antal stemmer berettiger dem til. Med det danske system sørger man for, at der er overensstemmelse mellem et partis andel af stemmer og deres andel af mandaterne i Folketinget.

    Da man ved fordelingen af kredsmandater ikke opnår det præcise antal mandater, som stemmeandelen på landsplan berettiger til, bliver man efterfølgende tildelt et passende antal tillægsmandater, så der er overensstemmelse mellem stemmeandel og mandatandel.

  • Spærreregel

    Hvis et parti opnår mindst 2 pct. af stemmerne, vil partiet normalt blive repræsenteret i Folketinget. 2 pct. af stemmerne svarer til 4 mandater. Opnår partiet under 2 pct. af stemmerne på landsplan, vil partiet normalt ikke blive repræsenteret i Folketinget, og de stemmer, som er afgivet på partiet, går tabt. Et parti kan dog også komme i Folketinget, hvis partiet vinder et kredsmandat, uden at det har opnået 2 pct. af stemmerne på landsplan, men det er ikke sket i nyere tid.

  • Hvis du vil klage

    Enhver kan klage over et afholdt folketingsvalg, hvis man fx har mistanke om, at optællingen af stemmerne ikke er foregået korrekt. Hvis du ønsker at klage, skal dette ske til Folketinget senest en uge efter valget. Klagen skal dog sendes til social- og indenrigsministeren.

  • Stemmeret og valgbarhed til folketingsvalg

    Skrevet af Økonomi- og Indenrigsministeriet
  • Stemmeret

    Alle danske statsborgere i Danmark, der har valgret (stemmeret) og er optaget på en valgliste, kan stemme til folketingsvalg og folkeafstemninger.

    For at have valgret, og dermed kan stemme, skal du opfylde følgende krav:

    • man skal være fyldt 18 år
    • man skal have dansk statsborgerskab
    • man skal have fast bopæl i Danmark, Grønland eller på Færøerne
    • man må ikke være under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne.

    Når disse krav er opfyldt, kommer du automatisk på valglisten.

  • Personer under værgemål

    Umyndige personer, der er sat under værgemål og har fået frataget deres retlige handleevne, har ikke valgret til folketingsvalg. Personer, der er sat under andre former for værgemål, beholder deres valgret til folketingsvalg.

  • Valgliste

    Valglisten er en liste med alle stemmeberettigede vælgere. De borgere, der opfylder betingelserne for valgret, optages automatisk på valglisten. Du skal som udgangspunkt være registreret i CPR med en bopæl eller et fast opholdssted i Danmark for at blive optaget på valglisten.

    Personer uden fast opholdssted, fx hjemløse, kan dog også stemme. De vil som hovedregel være optaget på valglisten i den kommune, hvor de sidst havde en registreret adresse.

    Valglisten indeholder oplysninger om vælgernes navne, adresser og fødselsdatoer.

    Alle borgere, der er på valglisten, vil modtage et valgkort i forbindelse med folketingsvalg eller folkeafstemning. Det gælder dog ikke personer uden fast opholdssted, fx hjemløse, eller personer, der bor i udlandet, men er optaget på valglisten efter de særlige regler herfor.

  • Udlandsdanskere

    For at kunne stemme til danske valg, skal du som udgangspunkt have fast bopæl i Danmark, Grønland eller på Færøerne, men der er undtagelser for:

    • personer, som er udsendt for en dansk offentlig myndighed, herværende privat virksomhed eller forening
    • personer, der er ansat i en international organisation, som Danmark er medlem af
    • personer, som er udstationeret for en dansk hjælpeorganisation
    • personer, som studerer i udlandet
    • personer, der af helbredsmæssige årsager, opholder sig i udlandet
    • de pågældendes ægtefælle eller samlever.
    Hvornår har jeg fast bopæl i Danmark, selvom jeg bor i udlandet?

    Hvis du er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for Danmark, anses du alligevel for at have fast bopæl her, hvis du er rejst ud efter den 1. juli 2000. Statsudsendte anses derfor for at have fast bopæl i Danmark, Grønland eller på Færøerne uanset deres ophold i udlandet.

    Personer, der opholder sig i udlandet, anses også for at have fast bopæl i Danmark, hvis de har i sinde at vende tilbage inden for to år efter udrejsen og har skrevet under på en erklæring herom.

    Udlandsdanskere, der lever op til et af disse krav, kan søge om at komme på valglisten ved at sende en ansøgning til den danske kommune, de sidst har boet i.

    Hvis der er tvivl om afgørelsen, skal kommunen sende din ansøgning til Valgnævnets sekretariat, som er Social- og Indenrigsministeriet. Valgnævnet vil herefter afgøre din sag.

    Hvis du bliver optaget på valglisten, kan du herefter stemme til de danske folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg i op til to år, der er den periode, optagelsen gælder. Når du bliver optaget på valglisten, får du et brev om, hvor længe optagelsen gælder og om muligheden for at få din optagelse forlænget.

  • Valgbarhed

    At være valgbar betyder, at man kan stille op og vælges ind i Folketinget. Man er automatisk valgbar, når man har valgret, dvs. hvis:

    • man er fyldt 18 år
    • man har dansk statsborgerskab
    • man har fast bopæl i Danmark
    • man ikke er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne.

    Man kan stille op til folketingsvalg enten som kandidat for et parti eller som kandidat uden for partierne (løsgænger). Hvis du vælger at stille op for et parti, skal du godkendes af partiet. Vælger du at stille op som løsgænger, skal minimum 150 vælgere i opstillingskredsen anbefale dig.

  • Mistet valgbarhed

    Selvom du opfylder betingelserne for at være valgbar, kan du miste din valgbarhed, hvis du bliver straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør dig uværdig til at være medlem af Folketinget.

    Det er Folketinget, der tager stilling til værdighedskravet.

Valgsekretariatet
Juridisk Kontor
Skolegade 1
7100 Vejle
Telefon: 76 81 00 00
E-mail: valg@vejle.dk

Sidst opdateret: 22. februar 2017