Antallet af smittede med corona stiger - læs bl.a. om nye restriktioner til og med 2. januar. Testcenter åbnet i Vejle


Læs mere her - Information about coronavirus/Covid19

Virtuelt byrådsmøde onsdag 18. november

Mødet begynder kl. 16.30 med spørgetid. Spørgsmål skal indsendes skriftligt inden 16. november.

Byrådsmødet 18. november 2020 er virtuelt på grund af coronakrisen og stigende smitte i vores kommune.

Det betyder, at alle byrådsmedlemmer sidder hjemme og deltager i mødet via video.
Du er velkommen til at kigge med fra din pc, tablet eller mobil.

Du kan følge med live eller efterfølgende se en video fra mødet her på hjemmesiden. 
Vi lægger link til det virtuelle byrådsmøde op på denne side i god tid inden mødet.

Økonomiudvalget har besluttet, at spørgetiden til Byrådsmødet den 18. november 2020 vil foregå skriftligt.

Du er velkommen til at sende dit spørgsmål i en mail til spoergetid@vejle.dk senest mandag 16. november kl. 09.00.

Spørgsmål, som vi modtager efter dette tidspunkt kan ikke forventes besvaret.

På dagsordenen til byrådsmødet er bl.a. byvision for Jelling, trafiksikkerhedsplan og udskiftning af vinger på Vejle Vindmølle.

Sådan deltager du i Byrådsmødet

Du kan se Byrådsmødet fra en computer, på tablet eller smartphone.

Når du overværer byrådsmødet, bliver du ikke vist på videoen. Det er kun byrådspolitikerne.

Hvis du klikker dig ind før mødet starter, vil du blive mødt af teksten 'Livebegivenheden er ikke begyndt' eller en planche ”Velkommen til Byrådsmøde".

Adgang fra en computer:

  1. Tryk på ovenstående link.
  2. Der åbner en side med teksten 'Se live-begivenheden i Microsoft Team'. Her vælger du 'Se på internettet i stedet for'. Kommer der et pop-up vindue med ”Vil du åbne Microsoft Teams” klikker du ”annuller” og klikker på ”Se på internettet i stedet”.
  3. En ny side åbner, hvor der står 'Velkommen til Live begivenheden'. Tryk på 'Deltag anonymt'. 
  4. Hvis du klikker dig ind før mødet starter, vil du blive mødt af teksten 'Livebegivenheden er ikke begyndt' eller en planche med ”Velkommen til Byrådsmøde”.
  5. Du er nu klar til at Byrådsmødet starter.

Mac bruger? Hvis du bruger en Mac computer, skal du benytte Chrome browseren, da Microsoft Teams ikke virker i Safari. 

Du kan også se Byrådsmødet fra din tablet eller mobil:

Adgang fra tablet eller mobil:

  1. Hent app'en 'Microsoft Teams'.
  2. Tryk på ovenstående link.
  3. App'en åbner og du skal vælge 'Deltag i mødet'.
  4. Du bliver bedt om at indtaste dit navn.
  5. Tryk på 'Deltag i mødet'.
  6. Du er nu klar til at Byrådsmødet starter.

Byrådsmødet optages på video undervejs. Videoen offentliggøres efterfølgende på Vejle Kommunes hjemmeside.

Sidst opdateret: 13. november 2020