Folketinget vælges for fire år. Seneste folketingsvalg fandt sted den 5. juni 2019.

Om folketingsvalg

Skrevet af Indenrigs- og Boligministeriet
  • Folketingsvalg

    Ifølge den danske grundlov må medlemmerne af Folketinget højst sidde fire år, hvorefter der skal udskrives valg til Folketinget. Det er den siddende statsminister, der når som helst inden for de 4 år kan udskrive valget - dvs. også selvom der ikke er gået 4 år.

    Ved et folketingsvalg skal der vælges 179 medlemmer, heraf 175 i Danmark, to på Færøerne og to i Grønland.

    Det seneste folketingsvalg blev holdt den 5. juni 2019.

    I grundloven står der ikke nogen steder, hvor lang tid før valgdagen statsministeren skal udskrive valget. Af rent praktiske hensyn vil der dog normalt være mindst 20-21 dage mellem udskrivelse og afholdelse af et folketingsvalg. Fx kan der allerede brevstemmes 21 dage før selve valgdagen til folketingsvalget.

  • Valgkredse

    Ved valg til Folketinget er Danmark delt op i tre landsdele: Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland, som igen er delt op i ti storkredse. Hovedstaden består af fire storkredse, og Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland består hver af tre storkredse.

    Opdelingen i landsdele og storkredse bruges til at beregne, hvor mange folketingsmedlemmer der skal vælges i de enkelte valgkredse. Hver storkreds har et fast antal mandater, det vil sige et antal personer, der kan vælges til Folketinget. Antallet er fastsat efter indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed og ændres hvert femte år.

    Der er i alt 135 kredsmandater fordelt til hele landet og 40 tillægsmandater til fordeling mellem partierne. De 40 tillægsmandater bliver fordelt efter regler, som skal sikre partierne en mere ligelig fordeling mellem dem i et valg med flere valgkredse.

    Fordelingen er for tiden sådan, at der i Hovedstaden er 39 kredsmandater og 11 tillægsmandater. I Sjælland-Syddanmark er der 50 kredsmandater og 15 tillægsmandater, og i Midtjylland-Nordjylland er fordelingen 46 kredsmandater og 14 tillægsmandater.

  • Opstillingskredse

    De ti storkredse er opdelt i 92 opstillingskredse. Kandidaterne til valget stiller op i en eller flere opstillingskredse inden for en storkreds - enten som kandidat for et parti, der er berettiget til at stille op eller som kandidat uden for partierne (løsgænger). Ingen kandidat kan være opstillet i mere end én storkreds.

    Hvilke kandidater, du kan stemme på, afhænger derfor af, hvor du bor.

  • Forholdstalsvalg

    I Danmark har man forholdstalsvalg. Det betyder, at partierne tildeles det antal pladser i Folketinget, som deres andel af det samlede antal stemmer berettiger dem til. Med det danske system sørger man for, at der er overensstemmelse mellem et partis andel af stemmer og deres andel af mandaterne i Folketinget.

    Da man ved fordelingen af kredsmandater ikke opnår det præcise antal mandater, som stemmeandelen på landsplan berettiger til, bliver man efterfølgende tildelt et passende antal tillægsmandater, så der er overensstemmelse mellem stemmeandel og mandatandel.

  • Spærreregel

    Hvis et parti opnår mindst 2 pct. af stemmerne, vil partiet normalt blive repræsenteret i Folketinget. 2 pct. af stemmerne svarer til 4 mandater. Opnår partiet under 2 pct. af stemmerne på landsplan, vil partiet normalt ikke blive repræsenteret i Folketinget, og de stemmer, som er afgivet på partiet, går tabt. Et parti kan dog også komme i Folketinget, hvis partiet vinder et kredsmandat, uden at det har opnået 2 pct. af stemmerne på landsplan, men det er ikke sket i nyere tid.

  • Hvis du vil klage

    Klagen skal sendes til Indenrigs- og Boligministeriet, men bliver afgjort af Folketinget.

    Klagen skal være modtaget i Indenrigs- og Boligministeriet senest 1 uge efter valgdagen.

Stemmeret og valgbarhed til folketingsvalg og folkeafstemninger

Skrevet af Indenrigs- og Boligministeriet
  • Stemmeret

    Alle danske statsborgere i Danmark, der har valgret (stemmeret) og er optaget på valglisten, kan stemme til folketingsvalg og folkeafstemninger.

    For at have valgret og dermed ret til at stemme, skal du opfylde disse betingelser:

    • du skal være fyldt 18 år
    • du skal have dansk statsborgerskab
    • du skal have fast bopæl i Danmark, Grønland eller på Færøerne
    • du må ikke være umyndig.

    Når disse krav er opfyldt, kommer du automatisk på valglisten.

  • Umyndige

    Umyndige personer har ikke valgret til folketingsvalg og folkeafstemninger. Du er umyndig, hvis du er under 18 år eller er frataget den retlige handleevne. Du kan godt stemme til folketingsvalg og folkeafstemninger, hvis du delvist er frataget den retlige handleevne.

  • Valgliste

    Valglisten er en liste med alle stemmeberettigede vælgere. De fleste borgere, der opfylder betingelserne for valgret, optages automatisk på valglisten. Du skal som udgangspunkt være registreret i CPR med en bopæl eller et fast opholdssted i Danmark for at blive optaget på valglisten. Visse udlandsdanskere kan optages på valglisten efter ansøgning.

    Personer uden fast opholdssted, fx hjemløse, kan dog også stemme. De vil som hovedregel være optaget på valglisten i den kommune, hvor de sidst havde en registreret adresse.

    Valglisten indeholder oplysninger om vælgerens navne, adresser og fødselsdato.

    Alle borgere, der er på valglisten, vil modtage et valgkort i forbindelse med et folketingsvalg eller en folkeafstemning. Det gælder dog ikke personer uden fast opholdssted, fx hjemløse, eller personer, der bor i udlandet, men er optaget på valglisten efter de særlige regler herfor.

  • Udlandsdanskere

    For at kunne stemme til folketingsvalg og folkeafstemninger skal du have fast bopæl i Danmark, Grønland eller på Færøerne. Der er dog visse persongrupper, der bor midlertidigt i udlandet og har bevaret en sådan tilknytning til Danmark, at de alligevel anses for at have fast bopæl i riget og kan optages på valglisten. Det drejer sig om følgende:

    • personer, som er udsendt for en dansk offentlig myndighed, herværende privat virksomhed eller forening
    • personer, der er ansat i en international organisation, som Danmark er medlem af
    • personer, som er udstationeret for en dansk hjælpeorganisation
    • personer, som studerer i udlandet
    • personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige årsager
    • de pågældendes ægtefælle eller samlever.

    Derudover anses du for at have fast bopæl i Danmark, hvis du er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for Danmark og er rejst ud efter den 1. juli 2000. Statsudsendte anses derfor for at have fast bopæl i Danmark, Grønland eller på Færøerne uanset deres ophold i udlandet.

    Personer, der opholder sig i udlandet og har i sinde at vende tilbage til Danmark inden for to år efter udrejsen, anses også for at have fast bopæl i Danmark.

    Udlandsdanskere, der hører til en af ovenstående grupper, skal søge om at komme på valglisten for at kunne stemme til folketingsvalg og folkeafstemninger i Danmark. Ansøgningen skal sendes til den danske kommune, de sidst har boet i.

    Hvis der er tvivl om afgørelsen, skal kommunen sende din ansøgning til Valgnævnets sekretariat, som er Indenrigs- og Boligministeriet. Valgnævnet vil herefter afgøre din sag.

    Hvis du bliver optaget på valglisten, kan du herefter stemme til danske folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg i op til to år, der er den periode, optagelsen gælder. Når du bliver optaget på valglisten, får du et brev om, hvor længe optagelsen gælder og om muligheden for at få din optagelse forlænget.

  • Valgbarhed

    At være valgbar betyder, at man kan stille op til og vælges ind i Folketinget. Man er automatisk valgbar, når man har valgret, dvs. hvis:

    • man er fyldt 18 år
    • man har dansk statsborgerskab
    • man har fast bopæl i Danmark
    • man ikke er umyndig.

    Man kan stille op til folketingsvalg enten som kandidat for et parti eller som kandidat uden for partierne (løsgænger). Hvis du stiller op for et parti, skal du godkendes af partiet. Hvis du stiller op som løsgænger, skal du anbefales af minimum 150 vælgere (stillere) i opstillingskredsen.

  • Mistet valgbarhed

    Selvom du opfylder betingelserne for at være valgbar, kan du miste din valgbarhed, hvis du bliver straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør dig uværdig til at være medlem af Folketinget.

    Det er Folketinget, der efter valget tager stilling til værdighedskravet.

Brevstemme til folketingsvalg og folkeafstemninger

Skrevet af Indenrigs- og Boligministeriet
  • Når du vil brevstemme i Danmark

    I stedet for at møde op på valgdagen kan du vælge at brevstemme.

    Hvis du brevstemmer, kan du ikke også stemme på valgdagen. Du må gerne brevstemme flere gange, fx hvis du ombestemmer dig undervejs. Det er den sidst afgivne brevstemme, der tæller.

    Du kan brevstemme i alle landets kommuner - fx på borgerservicecentrene - og som regel også på nedenstående steder:

    • på sygehuse, hvis du er indlagt
    • på plejehjem, beskyttede boliger og i ældreboliger, hvis du er beboer
    • i særlige boformer - fx for kvinder udsat for vold, voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer - hvis du opholder dig her
    • i fængsler, arresthuse, mv., hvis du er indsat
    • i dit eget hjem (efter ansøgning), hvis du er syg eller på anden måde fysisk ikke er i stand til at forlade dit hjem
    • på afsides beliggende øer, hvor der ikke er et afstemningssted.

    I nogle kommuner kan du også stemme på biblioteker eller mobile brevstemmesteder. Spørg kommunen, hvor du kan brevstemme.

    Du kan læse mere om at brevstemme på Indenrigs- og Boligministeriets hjemmeside:

  • Hvornår kan jeg brevstemme i Danmark?

    Spørg kommunen om åbningstider for brevstemmeafgivning, da de kan variere fra kommune til kommune.

    Brevstemme til folketingsvalg

    Til folketingsvalget kan du tidligst brevstemme her i landet 3 uger før valget, dog senest den tredjesidste hverdag før valgdagen (inkl. lørdag). Du kan ikke brevstemme, før valget er udskrevet.

    Brevstemme til folkeafstemninger

    Til folkeafstemninger kan du som udgangspunkt brevstemme 6 uger før valgdagen i en hvilken som helst kommune i Danmark og indtil den tredjesidste hverdag før afstemningsdagen, herunder lørdag.

    Det er dog en betingelse, at der skal være den fornødne klarhed over, hvad vælgerne skal stemme om til folkeafstemningen, før brevstemmeafgivningen kan gå i gang. Ved nogle folkeafstemninger vil man derfor ikke kunne brevstemme fra 6 uger før afstemningsdagen, og brevstemmeafgivningen vil derfor gå i gang senere.

  • Sådan brevstemmer du - husk gyldig legitimation

    Når du møder op på et sted, hvor man kan brevstemme, vil der være en stemmemodtager til stede, som vil vejlede dig om, hvordan du brevstemmer.

    Når du har fremvist gyldig legitimation som fx dit pas, kørekort eller det gule sundhedskort, vil du få udleveret en stemmeseddel og en kuvert, som du skal lægge stemmesedlen i, når den er udfyldt.

    Du vil derudover få udleveret et følgebrev, som du skal udfylde med dit navn, din fødselsdato og din bopælsadresse. Nogle af disse oplysninger kan dog være udfyldt på forhånd maskinelt af kommunen. Du skal under alle omstændigheder datere og underskrive følgebrevet, når du har brevstemt.

    Du kan læse mere om at brevstemme på Indenrigs- og Boligministeriets hjemmeside:

  • Hjælp til at brevstemme

    Har du brug for hjælp til at udfylde/afkrydse stemmesedlen eller udfylde og underskrive følgebrevet, kan du få hjælp af en eller to stemmemodtagere.

    Du kan i stedet for den ene stemmemodtager vælge en personlig hjælper, som du har tillid til, fx din ægtefælle, et andet familiemedlem eller en ven. I dette tilfælde ydes hjælpen således både af en stemmemodtager og en person, du selv har valgt.

    Hjælpen kan også i visse tilfælde ydes alene af en person, du selv har valgt, dvs. uden medvirken af en myndighedsperson (en stemmemodtager). Dog er det en betingelse, at du udtrykkeligt og utvetydigt over for stemmemodtageren tilkendegiver, at du 
    alene ønsker hjælp af den person, du selv har udpeget. Endvidere er det en betingelse, at dit ønske om alene at få hjælp af den person, du selv har udpeget, er begrundet i en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

    Du kan kun få hjælp til at udfylde/afkrydse brevstemmesedlen, hvis du utvetydigt er i stand til at tilkendegive over for den eller dem, der yder hjælp, hvad du ønsker at stemme, f.eks. ja/nej ved en folkeafstemning eller et bestemt parti og/eller en bestemt kandidat ved et folketingsvalg.

    Du kan læse mere om hjælp til stemmeafgivningen på Indenrigs- og Boligministeriets hjemmeside:

  • Hjælpemidler, når du skal brevstemme

    Når du brevstemmer, kan du benytte de hjælpemidler, der stilles til rådighed.

    Kommunerne skal stille en række hjælpemidler til rådighed på brevstemmestederne. Det drejer sig om:

    • en sort pen med en tykkere stregtykkelse, der gør afkrydsningen af stemmesedlen mere tydelig
    • en ikke-håndholdt lup, der kan forstørre teksten på stemmesedlen og være en hjælp for vælgere med nedsat syn
    • en ikke-håndholdt LED-lampe, hvor vælgeren kan regulere lysstyrke og lysfarve.

    Derudover skal der på mindst ét brevstemmested i hver kommune være følgende hjælpemidler:

    • et hæve-/sænkebord, der kan være en hjælp for vælgere, der er kørestolsbrugere 
    • et forstørrelsesapparat med en skærm af typen CCTV, hvor vælgeren kan regulere skriftstørrelse, kontraster og lysstyrke.

    Ved folkeafstemninger skal der også stilles en overlægsplade til rådighed. På overlægspladsen skal "Ja" og "Nej" anføres med punktskrift, og ud for "Ja" og "Nej" skal der være udstansede huller til brug for afkrydsning af stemmesedlen. Overlægspladen er en hjælp for blinde og svagsynede. 

  • Ansøg om at stemme i hjemmet

    Hvis du er syg, eller på anden måde fysisk ikke er i stand til at forlade dit hjem, kan du ansøge om at stemme i dit hjem. Du skal søge kommunen om at stemme i dit hjem.

    Hvis kommunen mener, at du er berettiget til at stemme hjemmefra, vil I sammen aftale et tidspunkt, hvor to tilforordnede vælgere vil komme til dit hjem med en brevstemmeseddel.

    Du kan læse mere om, hvordan du søger om at brevstemme i eget hjem, på Indenrigs- og Boligministeriets valgside.

  • Stemme fra institution m.v.

    Hvis du bor eller er indlagt på en institution, som fx et plejehjem, et hospital, særlige boformer mv., eller hvis du er indsat i et fængsel, kan du også brevstemme her.

    Kommunen vil sørge for, at der kommer tilforordnede vælgere hen til institutionen. De tilforordnede vælgere udleverer brevstemmeseddel og følgebrev og modtager din stemme.

    Hvis du er indlagt på et hospital eller er indsat i et fængsel eller arresthus, er det personalet dér, der fungerer som brevstemmemodtagere.

  • Brevstemme fra udlandet

    Hvis du opholder dig midlertidigt i udlandet, når der er valg eller folkeafstemning, fx hvis du er på ferie, studie- eller forretningsrejse, kan du brevstemme i udlandet på enhver dansk ambassade eller ethvert dansk konsulat. 

    Hvis du bor i udlandet, har du som udgangspunkt ikke ret til at stemme til valg og folkeafstemninger i Danmark. Enkelte grupper af danske statsborgere, der har bevaret en særlig tilknytning til Danmark, kan dog søge om at bevare deres valgret til danske valg i en tidsbegrænset periode.

    Ønsker du at blive optaget på valglisten for udlandsdanskere, skal du anmode din seneste bopælskommune i Danmark om det. Det er den samme valgliste, man bliver optaget på ved folketingsvalg og folkeafstemninger.

    Hvis du bor i udlandet og har søgt om og er blevet godkendt til at komme på valglisten, fordi du opfylder betingelserne, har du valgret til folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg. Du kan så brevstemme i udlandet, men kan også stemme på valgdagen i Danmark, hvis du er hjemme dér.

    Du kan læse nærmere om udlandsdanskeres valgret på Indenrigs- og Boligministeriets valgside. 

  • Hvornår kan jeg brevstemme i udlandet?

    Når du brevstemmer i udlandet, er det en god idé at gøre det i god tid, så din brevstemme kan nå at blive sendt hjem og komme frem til kommunen, inden afstemningen starter kl. 8 på valgdagen.

    Brevstemme til folketingsvalg

    Du kan brevstemme fra og med 3 måneder før valgdagen til folketingsvalg. Da man ikke ved folketingsvalg ved, hvornår der er valg, kan du dog brevstemme i udlandet når som helst, men din stemme kommer kun i betragtning, hvis den er afgivet tidligst 3 måneder før valgdagen. Har du afgivet en brevstemme til folketingsvalg på et tidligere tidspunkt end 3 måneder før valgdagen, skal du derfor brevstemme igen eller møde op og stemme på valgdagen.

    Brevstemme til folkeafstemninger

    Ved folkeafstemninger kan du som udgangspunkt brevstemme 3 måneder før valgdagen. Det er dog en betingelse, at der skal være den fornødne klarhed over, hvad det er, vælgerne skal stemme om til folkeafstemningen, før brevstemmeafgivningen kan gå i gang. Ved nogle folkeafstemninger vil man derfor ikke kunne brevstemme fra 3 måneder før valgdagen, og brevstemmeafgivningen vil derfor gå i gang senere.

  • Hvor brevstemmer jeg i udlandet?

    Hvis du ønsker at brevstemme i udlandet, skal du henvende dig til den danske ambassade eller et dansk konsulat i det land, hvor du opholder dig.

    Også danske statsborgere, som opholder sig i Grønland, på Færøerne, eller som gør tjeneste på et dansk skib eller havanlæg, fx boreplatform, kan brevstemme. Når du skal afgive din brevstemme, foregår det på de færøske/grønlandske folkeregistre, på skibet eller havanlægget. Søfolk og deres medrejsende ægtefæller kan i øvrigt brevstemme på skibet fra dagen efter et folketingsvalg. Disse brevstemmer bliver ikke forældet, men gælder til det næste folketingsvalg.

    Du kan finde kontaktoplysninger på de danske repræsentanter (ambassader og konsulater) på Udenrigsministeriets hjemmeside:

Sidst opdateret: