Du kan brevstemme i enhver kommune før valget i stedet for at møde op og stemme på valgdagen.

Sådan kan du brevstemme

Du kan brevstemme i enhver kommune i Danmark fra tirsdag 5. oktober til og med fredag 12. november.

For at kunne brevstemme, skal du medbringe gyldig legitimation som f.eks. valgkort, sundhedskort, pas eller kørekort. Du kan altså godt brevstemme, før du har fået dit valgkort. Du skal blot medbringe en anden form for gyldig legitimation.

 

Brevstemmeafgivning i Vejle

Borgerservice, Skolegade 1, Vejle

  • Mandag – onsdag kl. 9-15
  • Torsdag kl. 9-17
  • Fredag kl. 9-14
  • Torsdag 11. november åbent for brevstemmer til kl. 20.
  • Fredag 12. november åbent for brevstemmer til kl. 18.

Derudover holdes der åben for brevstemme-afgivning lørdag 30. oktober og lørdag 6. november – begge dage kl. 10-13.

Du kan bestille tid til at brevstemme i Vejle Borgerservice og dermed minimere evt. ventetid.

Brevstemmeafgivning i Børkop, Egtved, Give og Jelling

Du kan brevstemme på følgende adresser og tidspunkter:

MarKant, Børkops Kulturhus, Ågade 6, Børkop

  • Lørdag 30. oktober kl. 10-13
  • Lørdag 6. november kl. 10-13
  • Mandag 8. november kl. 13-16

Roberthus, Tybovej 2, Egtved

  • Lørdag 30. oktober kl. 10-13
  • Lørdag 6. november kl. 10-13
  • Torsdag 11. november kl. 10-13

Huset, Rådhusbakken 9, Give

  • Lørdag 30. oktober kl. 10-13
  • Lørdag 6. november kl. 10-13
  • Torsdag 11. november kl. 15-18

Byens Hus, Møllegade 10, Jelling

  • Lørdag 30. oktober kl. 10-13
  • Lørdag 6. november kl. 10-13
  • Tirsdag 9. november kl. 10-13

Du kan ikke bestille tid til at brevstemme i Børkop, Egtved, Give og Jelling.

Ved brevstemme-afgivning bliver der opstillet en valgboks med hæve-/sænkebord. Desuden vil der være sort filtpen, en lup og en LED-lampe til rådighed. I Borgerservice Vejle er der også et forstørrelsesapparat med skærm af typen CCTV til rådighed.

Sådan kan du stemme hjemme

Hvis du på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan møde op på afstemningsstedet på valgdagen, kan du stemme hjemme.

Brevstemmeafgivningen finder sted i hjemmet onsdag 10. november kl. 10-16.

Ønsker du at benytte dig af denne mulighed, kan du ringe til Vejle Kommunes kørselskontor på telefon 76 81 21 00, tast 4.

Du kan ringe fra tirsdag 19. oktober og indtil fredag 5. november kl. 10.

Telefonen er åben mandag til torsdag kl. 11-14 og fredag kl. 11-13.

Torsdag 4. november dog indtil kl. 17.

Fredag 5. november er telefonen åben kl. 8-10.

 

Sådan kan du stemme ved et andet valgsted

Hvis du har et handicap eller nedsat førlighed, kan du søge om på valgdagen at stemme på
et andet afstemningssted i Vejle Kommune.

Ønsker du at benytte dig af denne mulighed, skal du ringe til Borgerservice på telefon 76 81 01 56 eller sende en mail til borgerservice@vejle.dk for at få en ansøgningsblanket.

Den udfyldte blanket skal være Vejle Borgerservice, Skolegade 1, 7100 Vejle, i hænde tidligst tirsdag 19. oktober og senest mandag 8. november kl. 12.

 

Sådan kan du stemme uden for afstemningsstedet

Hvis du kan møde op på afstemningsstedet, men på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan komme ind i valglokalet, kan du stemme uden for valglokalet ved kontakt til afstemningsstedets valgstyrere.

 

Transport til afstemningsstedet

Ældre og svagelige borgere i Vejle Kommune har mulighed for at blive kørt gratis til afstemningsstederne på valgdagen.

Tilmeld dig denne kørsel ved at ringe til Vejle Kommunes kørselskontor på telefon 76 81 21 00, tast 4.

Du kan ringe fra tirsdag 19. oktober og indtil torsdag 4. november kl. 17. Telefonen er åben mandag til torsdag kl. 11-14 og fredag kl.11-13.

Torsdag 4. november dog indtil kl. 17.

Kørsel på valgdagen finder sted kl. 10-12 og kl. 15-17.

Sidst opdateret: