Be­bo­er­kla­ge­næv­net

Er du uenig med din udlejer og bor du i en almennyttig boligforening? Så kan du kontakte Beboerklagenævnet. De træffer afgørelse i tvister (uenigheder) mellem lejere og udlejere i almennyttigt byggeri i kommunen.

Uenigheden kan bestå af:

  • Boligens stand ved indflytning
  • Vedligeholdelse og istandsættelse
  • Tilbagebetaling af beboerindskud eller depositum
  • Betaling af varme og vand og lign.
  • Overtrædelse af husordenen
  • Lovligheden af de beslutninger, som er truffet af beboerdemokratiet 

Sådan sender du en sag til Beboerklagenævnet:

  1. Skriv til nævnet og angiv tydeligt, hvad det er nævnet skal tage stilling til. 
  2. Husk at vedlægge det nødvendige materiale, eksempelvis lejekontrakt, korrespondance i sagen m.v.
    Hvis du oplyser din e-mail-adresse, vil vi i størst muligt omfang skrive med dig pr. e-mail. Hvis du kender modpartens e-mail-adresse, så beder vi dig sende den til os også. 

  3. Send klagen til: 
    Beboerklagenævnet
    Skolegade 1, 3. sal
    7100 Vejle
    Att: Sussi Lundgreen

Juridisk Kontor er sekretariat for Beboerklagenævnet.

  • Hvad koster det?

    Det koster 143 kr. (2017-niveau) at få en sag behandlet. Beløbet reguleres den 1. januar hvert år.
    Du kan indbetale sagsgebyret på registreringsnummer 4597 og kontonummer 642 56 03000.
    Sagen igangsættes først når vi har modtaget gebyret.

    Husk tydeligt at oplyse navn og adresse. Du skal vedlægge dokumentation for indbetalingen ved klagen. Vi refunderer ikke gebyret, selvom du får helt eller delvist medhold i klagen.

  • Hvem sidder i Beboerklagenævnet?

    Beboerklagenævnet består af en formand og to sagkyndige medlemmer. 

    Formanden er jurist og beskikkes af direktøren for statsforvaltningen efter indstilling fra Byrådet.

    Formanden må ikke have særlig tilknytning til grundejer-, bolig- eller lejerorganisationer eller være erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandler.

    De to sagkyndige medlemmer, der repræsenterer henholdsvis lejer og udlejer, udpeges af Byrådet efter indstilling fra de større lejerforeninger i kommunen og de almene boligforeninger, der har afdeling i kommunen.

    De to medlemmer skal være sagkyndige med hensyn til almene boligforhold.

    I husordenssager tiltrædes nævnet af en socialt sagkyndig fra Aarhus Kommune, der er udpeget af Byrådet. Den socialt sagkyndige deltager for at sikre, at der tages de nødvendige sociale hensyn.

    Den socialt sagkyndige har ikke stemmeret i nævnet.

    Formanden og de to medlemmer udpeges for en periode på op til 4 år.

    Nævnets medlemmer er følgende:

    Formand
    Marianne Gorrissen
    Suppleant: Trine Vedel Bang

    Udlejerrepræsentant
    Karin Mortensen
    Suppleant: Benny Haugsted

    Lejerrepræsentant
    Thomas Steensen
    Suppleant: Gitte Larsen

    Socialt sagkyndig
    Pia Jensen, Vejle Kommune
    Suppleant: Dorte Andreasen, Vejle Kommune

  • Hvilke sager kan du få hjælp til?
    • Husordensovertrædelser
    • Vedligeholdelse og istandsættelse ved fraflytning samt tilbagebetaling af depositum 
    • Boligens stand ved indflytning og i lejeperioden 
    • Overholdelse af formelle regler for varsling af lejeforhøjelse 
    • Retten til at foretage installationer og forbedringer i lejemålet
    • Råderet 
    • Vand- og varmeregnskaber 
    • Betaling for fællesantenne og adgang til teletjeneste 
    • Retten til fremleje, fortsættelse eller bytte af lejemål 
    • Lovligheden af beslutninger truffet af de beboerdemokratiske organer 
    • Anvisning af almene familieboliger
  • Uenig om vand- og varmeregnskab?

    Er du uenig med din udlejer om dit varme- eller vandforbrug? Har du fået en ekstraregning? 

    For at få behandlet en sag i Beboerklagenævnet omkring vand- og varmeregnskab i dit lejemål, skal vi bruge følgende:

    • Et indsigelsesbrev til nævnet med angivelse af, hvad det er du ønsker at klage over

    Samt en kopi af nedenstående:

    • Lejekontrakt (kopi af alle bilag frem til og med underskriftssiden § 12)
    • Indsigelse overfor udlejer mod regnskabet
    • Forbrugsregnskabet incl. klagevejledning
    • Udtalelse fra leverandøren af vand/varme (kommer fra udlejer)
    • Eventuelle ekstra bilag (sms eller mails mellem lejer og udlejer)
  • Uenig om flytteopgørelse?

    Er du uenig med udlejer om din flytteopgørelse? Har du ikke fået dit depositum tilbage?

    For at få behandlet en sag i Beboerklagenævnet, når du flytter fra dit lejemål, og ikke er enig med din udlejer om flytteopgørelsen, skal vi bruge følgende:

    Et indsigelsesbrev til nævnet med angivelse af, hvad det er du ønsker at klage over, samt en kopi af følgende nedenstående

    Bilag:

    • Lejekontrakt (kopi af alle bilag frem til og med underskriftssiden § 12)
    • Indflytningsrapport
    • Eventuel fejl-/mangelliste ved indflytning
    • Opsigelse af lejemålet
    • Flyttesynsrapport
    • Flytteopgørelse med bilag
    • Billeder af lejemålet ved indflytning/fraflytning
    • Eventuelle ekstra bilag (sms eller mails mellem lejer og udlejer)
  • Fejl og mangler i din bolig?

    Er der noget galt i dit lejemål? Fungerer inventaret eller andet i lejemålet ikke optimalt?

    For at få behandlet en sag i Beboerklagenævnet omkring fejl og mangler ved lejemålet skal vi bruge følgende:

    Et indsigelsesbrev til nævnet med angivelse af, hvad det er du ønsker at klage over, og en kopi af de følgende nedenstående:

    Bilag:

    • Lejekontrakt (kopi af alle bilag frem til og med underskriftssiden § 12)
    • Indflytningsrapport
    • Lejers indsigelse mod lejemålet/opgørelse over fejl og mangler
    • Dokumentation for, at du har gjort udlejer opmærksom på de fejl og mangler i lejemålet, som du klager over
    • Eventuelle ekstra bilag (sms eller mails mellem lejer og udlejer)
  • Det kan Beboerklagenævnet ikke hjælpe med

    Beboerklagenævnet kan ikke behandle sager vedrørende: 

    • Sager om erhvervslejemål
    • Tvister mellem lejer og udlejer i private udlejningsejendomme 
    • Spørgsmål om opsigelse eller ophævelse af et lejemål 
    • Spørgsmål om lejens størrelse 
    • Forholdsmæssigt afslag i lejen som følge af mangler ved det lejede
    • Spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning truffet af de beboerdemokratiske organer er hensigtsmæssig 
    • Sager om mistet anciennitet

    Hvis Beboerklagenævnet vurderer, at en egentlig bevisførelse er nødvendig, kan nævnet afvise sagen og henvise den til boligretten.

    Bevisførelsen kan eksempelvis være vidneafhøringer, syn og skøn eller lignende.

    De sager, som Beboerklagenævnet ikke har kompetence til at behandle, kan i stedet indbringes for boligretten.

  • Ønsker du at klage over en afgørelse?

    Hvis en af parterne er utilfreds med Beboerklagenævnets afgørelse, kan afgørelsen inden 4 uger indbringes for boligretten.

    Indbringelsen sker ved at lave en stævning, som indleveres til:

    Retten i Kolding
    Kolding Åpark 11
    6000 Kolding
    Tlf. 99 68 68 00

    Se mere på www.domstol.dk 

    Hvis sagen ikke er indbragt inden 4 uger, har nævnets afgørelse som udgangspunkt retskraft.

  • Hvad kan du få af råd og vejledning?

    Beboerklagenævnet yder ikke rådgivning til lejer eller udlejer og optræder ikke på den ene parts side

    Beboerklagenævnets sekretariat yder dog vejledning om hvilke type sager, der kan indbringes for nævnet, praktiske forhold i forbindelse med sagens forløb i nævnet og oplysninger om den konkrete lovgivning.

    Beboerklagenævnet yder ikke rådgivning til lejer eller udlejer og optræder ikke på den ene parts side.

    I husordenssager bistår nævnets sekretariat dog i fornødent omfang parterne under sagen i forbindelse med afgivelse af skriftlige udtalelser.

    Hvis du ønsker yderligere rådgivning, kan du udover at gå til en advokat søge hjælp hos lejerorganisationer, udlejerorganisationer eller ved en retshjælp.

    Links: 

    Linkene henviser til lovgivningen. Vær opmærksom på, at sagen kan være omfattet af ældre lovgivning.

Sidst opdateret: 10. maj 2017